Den første Mercedes-Benz eActros er nu leveret i Danmark – nærmere bestemt på Fyn.

Indvielsen af den fynske eActros foregik ved Peder Olsen & Søn for nylig.

Køretøjer er eActros 300 6X2. Den har 336 KWh batterier, hvor 291 KWh kan udnyttes – og det giver en rækkevidde på cirka 300 km. Den vil kunne fragte omkring 14 tons gods.

“Vi er overvældede over den store interesse, det viser vi har fat i det rigtige,” fortæller driftsdirektør Michael Mertov fra Peder Olsen & Søn.

Paneldebat

Ved indvielsen blev der også gennemført en panel debat om den grønne distribution, hvor næstformand ved klima og miljøudvalget i Odense Kommune – Mark Grossmann (V) deltog.

Det samme gjorde Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv, samt Morten Jørgensen fra Mercedes-forhandler P. Christensen på Fyn – samt Mikael Voigt fra Hessel Truck, der står for importren af de tyske lastbiler.

Her blev vigtigheden af elektrificeringen pointeret, og de fleste i panelet talte også om behovet for, at erhvervslivet får bedre rammevilkår for at kunne udlede mindre CO2.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk