Fra den første Volkswagen Golf så dagens lys i juli 1974, har den i Danmark været populær som Van på gule plader.

Før Golf’en var det hækmotor modeller som 1600 L Variant og 411/412, som blev solgt på gule plader – og lige før Golf også den større Passat og selv sportsvognen Scirocco.

Men Golf’en har haft mange typer – f.eks. Sportsvan – der faldt i folks smag.

Italiensk design

Sågar Golf som pick-up var været på markedet på visse markeder.

Det er den italienske designer Giorgio Giugiaro og Volkswagen Design, der har skabt linjerne til den første Golf.

Efter godt et par år – i oktober 1976 – rundede man allerede én million biler.

20 millioner biler

I 1974 skrev Volkswagen følgende om sin nye kompakte familiebil med den store bagklap:

“Golf tilbyder maksimal plads og sikkerhed. Den er kompromisløst designet med praktiske egenskaber for øje. Den lave vindueslinje giver føreren et godt overblik over omgivelserne, og den skrånende motorhjelm sikrer, at vejen lige foran køretøjet er synlig. Bagruden rækker langt ned, hvilket gør det nemmere at bakke bilen.”

Og dette enkle princip er videreført til hver generation af Golf. Til dato er der bygget mere end 20 millioner enheder af Golf alene i Wolfsburg.

17 millioner udenfor Tyskland

De 17 millioner enheder af Golf, der indtil videre er bygget uden for Wolfsburg, er blevet produceret på andre tyske fabrikker – samt i Belgien, Brasilien, Kina, Malaysia, Mexico, Slovakiet og Sydafrika.

I 2019 nåede fabrikken Golf nummer otte – med lancering i Danmark samtidig med Corona-pandemien.  I år kommer der så den typiske halvvejs-opdatering..

De fleste 5-dørs og stationcar-modeller af Volkswagen sælges på bestilling som Van – eksempelvis T-Roc. Som benzin-udgaver er det især Polo og Golf. Men vi skal ikke glemme SUV modellerne Touran og Tiguan.

Elbilerne

I dag er det også de nye elektriske ID.3 og ID.4 versioner, som har taget over som tidssvarende Van modeller.

Som fødte gulpladebiler skal vi selvfølgelig nævne Caddy i samme størrelse som Golf – men den fås ikke elektrisk. Senere i år dukker den dog op som plug-in hybrid.

Og så er der den større el-varebil ID.Buzz Cargo, der fra begyndelse er blevet enorm populær.

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk