Det er forbedrede førerassistent-systemer, der er i fokus i den nye MAN TGE varebilsserie – der er døbt Next Level.

Faktisk er ud af 27 assistentsystemer 11 nye i regi af TGE serien, som man også kalder ”lastbilen blandt varebiler.” Det refererer til MAN som lastbilmærke – med lange åbningstid på værksteder – og med MAN ServiceCare, et digitalt vedligeholdelses- finansierings- og reparationsstyringssystem. Dertil forbedret cyber-sikkerhed.

Der har siden lanceringen af TGE serien i 2016 aldrig været præsenteret så mange nyheder på én gang. Der bliver også særlige udstyrsversioner.

Mindste diesel forsvinder

Produktionen af de første modelvarianter begynder i juni i år – men bilen kan bestilles nu. Der bliver mulighed for de samme for- og baghjulstrukne udgaver samt udgaver med firehjulstræk. Man vil fortsat kunne få bilen med de samme karosseriversioner – og typer af opbygninger

Dieselmotorerne er stort set de samme – men den mindste 102 hk version udgår grundet lille efterspørgsel hos kunderne i Europa.

Nu er der 140 og 163 hk plus topmodellen med 177 hk. Senere præsenteres en forhjulstrukken topudgave med 202 hk. 8 trins automatgear fortsætter. Fremover bliver der også mulighed for ”Over The Air” fjern-opdatering af teknikken.

Længere rækkevidde

Man er fortsat ikke klar til at genindføre e-TGE el-udgaven – men der skulle ikke gå så lang tid, oplyste MAN ledelsen med et pressemøde onsdag.

Tidligere har der dog været meldt 2027 som et bud på præsentation af de nye e-modeller. De bygges sammen med TRATON koncern-kollega Volkswagen Nutzfahrzeuge på en fabrik i Polen. 2028 har også været nævnt. Rækkevidden skulle blive væsentlig længere end i den første udgave.

Men digital instrumentering med infotainment systemer – ja, faktisk kabinen generelt – er til gengæld virkelig fornyet.

12,9 tommer touchscreen

Nu kan man få MAN Smart Link, elektronisk håndbremse, passager airbag, trådløs mobiloplader, multifunktionsrat, op til 12,9 tommer touchscreen med stemmestyring  (10,4 tommer er standard) – samt nøglefri start.

Dertil 17 tommer alufælge i sølv eller eventuelt i sort lakering.

TGE er også blevet fyldt med nye sensorer og kameraer – så man nu bl.a. kan tilbyde blindvinkel-assistent i modeller over 3,5 tons – og mulighed for bakkamera

Adaptiv fartpilot ekstra

Dertil kommer fartpilot, fartpilot plus og Turn Assist, træthedsregistrering, skiltegenkendelse, intelligent hastighedsassistent, parkeringsassistent og linjevogter.

Et ulykkesregistreringssystem registrerer og lagrer kritiske, kollisionsrelaterede parametre og oplysninger kort tid før under og umiddelbart efter en kollision. På denne måde er vigtige data tilgængelige i stand til at undersøge ulykker og analysere sikkerheden.

Standard er også nødbremseassistent med cyklist og fodgænger-genkendelse samt linjevogter. Man kan tilkøbe adaptiv fartpilot i pakkeløsninger.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk