Campinglivet er for mennesker den bedste ferie- og afslapningsform – og salget af campere er vigtigt for bilfabrikkerne.
Største mærke er Fiat med mange camperudgaver af Ducato – men en fast gæst på campingpladserne har også været canper-modellen, der bygges over Transit – med tilnavnet Nugget.
På messe i Düsseldorf
Nu kommer den nye Transit Custom så også som Nugget med verdenspremiere på Caravan-salonen i Düsseldorf i disse dage. Allerede nu kan man faktisk bestille bilen.
Ford beholder det gamle koncept med to rum i vognen – det vil sige adskilt sove og opholdsrum – plus højt tag med vinduer. Custom er dog lidt mere kompakt end den tidligere Transit.
Teknisk er bilen baseret på Fords 2,2 liter TDCI Duratorc turbo-dieselmotor med 125 hk eller 155 hk samt 6 trins manuelt gearskift.
To sovegemakker
Blandt udstyret kan nævnes drejestole forrest, bord, bænk, der kan fortvandles til en 1,90 x 1.30 meter seng. På første sal en seng på 2,10 x 1,41 meter. En stige sikrer adgangen. Dertil køkken, klædeskab og andre aflæggerum.
Der er en vandbeholder på 42 liter, køleskab, gaskomfur med to gasblus og vandhaner.
Prismæssigt betaler man ca. 300.000 kr. for en kombimodel med diverse luksusudstyr i Tyskland – og sammen med forhandleren og Westfalia sammensættes ens personlige Nugget-model. Westfalias prisliste er typisk fra 120.000 kr. Så regn med godt 400.000 kr. uden afgifter.
Alene i Tyskland er der solgt over 15.000 Transit Nugget gennem årene.