Forstas, en af Danmarks førende entreprenør- og anlægsgartnerfirmaer, har netop udvidet deres bilflåde med 12 nye Isuzu D-Max.
De nye biler skal fordeles mellem forskellige kontrakter, hvor det primære behov er at kunne trække 3.500 kg.
Sommer og vinter
Om sommeren vil bilerne blandt andet blive brugt af Forstas’ “græspiloter,” der trækker maskintrailere med græsklippere.
Om vinteren skal bilerne sikre fremkommeligheden på sne- og isglatte veje, hvor nogle vil være udstyret med saltkar og andre med udstyr til håndruter.
Plov og saltspreder
Forstas prøver desuden i år et forsøg med en Isuzu, hvor der bliver påmonteret plov foran og saltspreder bagpå.
Udover standardmodellen, som den står fra fabrikken, er den blevet udstyret med en række funktioner, som gør den til det arbejdsredskab, Forstas skal bruge for at løse helt specifikke opgaver.
Alsidig
Hos Forstas fortæller entrepriceleder Nicolai Bryø Overgaard, at man har valgt Isuzu D-Max på grund af bilens alsidighed og evne til at trække op til 3.500 kg.
”Det gør den til det ideelle valg både til sommerens græsklipperarbejde og vinterens snerydning. Samtidig har ISUZU en høj driftssikkerhed, hvilket er afgørende for vores behov i det daglige.”
Leveret fra Slagelse
Hele handlen er sket ud fra Isuzu-forhandler Kjerulff i Slagelse, hvor salgschef Søren Blumow har leveret bilerne til Nicolai Bryø Overgaard fra Forstas..
”Vi har udelukkende været involveret i om- og opbygning i forhold til Forstas’ kravsspecifikationer,” fortæller René Andersen,” salgsdirektør hos ISUZU Danmark.
300 medarbejdere
Med afdelinger i Aalborg, Aarhus, Fredericia, Svendborg og Greve beskæftiger Forstas mere end 300 medarbejdere, og deres opgaver spænder bredt fra kommunale driftskontrakter til jernbanevedligehold og pleje af idrætsanlæg.
”Jeg er glad for, at Forstas har valgt Isuzu D-Max som deres foretrukne bil til at håndtere deres opgaver året rundt,” siger René Andersen.