Isuzu D-Max har vi flere gange givet kritik for sin manglende trækkraft i den nuværende udgave med 1,9 liter dieselmotor.

Det var især, når vi testede med max lastet trailer, som pick-up biler herhjemme oftest er brugt til.
Men nu kommer bilen snart hertil med en 2,2 liter dieselmotor med bedre trækkraft på 400 Nm.

Det er fortsat en 163 hk maskine, der bliver brugt i Europa, hvor andre markeder kan købe kraftigere udgaver.

8 trins automatgear

Vi skal også nævne en ny 8-trins automatgearkasse (opgraderet fra 6 gear), der giver bilen en mere smidig og komfortabel køreoplevelse – både på landevej og i terrænet.

”Kombinationen af højere moment og flere gear gør en mærkbar forskel i hverdagen. Det er en D-MAX, der føles stærkere, mere fleksibel og mere komfortabel at køre,” siger René Andersen, der er salgsdirektør hos ISUZU Danmark.

Designet er også nyt – med ændrede for- og baglygter, ny frontgrill, andre fælge, nyt trinbræt samt opdateret interiør med nye sæder.

Robust

D-Max kommer nu med Surround View Monitor (SVM), som giver et 360-graders overblik omkring bilen og gør manøvrering i trange omgivelser lettere.

Bilen er kendt for sin robusthed og fine terrænegenskaber – i kombination med en i segmentet favorabel pris.

Den nye D-Max er ude hos de danske forhandlere i juli måned.

Mange modeller

Den kommer i adskillelige modeller så som Single Cab Standard fra 298.800 eksklusive moms, Extended Cab Standard til ca. 320.000 kr., Extended Can Premium til 339.000 kr. – og Extended Can Exclusive til 347.000 kr.

Der er også en række Crew Cab udgaver mellem 336.000 og 367.000 kr.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk