(BILBAO)
–
Det er ikke hverdagskost med en ny Van fra Mercedes-Benz – for det er 12 år sidsen fabrikken senest lancerede en ny V-klasse- og Vito generation.
Men Mercedes har nu valgt at skifte spor – og dele varebiler og minibusser endnu mere op.
Først kommer afløseren for V-klasse og el-udgaven EQV med betegnelsen VLE, som man også hellere vil kalde Grand Limousine.
Varebiler senere
For nu skal man have bedre fat i kunder, der vil have luksus på fire hjul – og næste år dukker også en VLS udgave op – samt en topmodel, hvor Mercedes navnet er udskiftet med navnet Maybach.
Først sidst i 2027 vises så Vito – med levering i 2028 – med samme skalérbare Van.EA-platform, som vil også finde vej til den næste Sprinter – måske i 2029 med levering året efter.
Platformen er helt flad og derfor perfekt til senere varebiler, men for optimal plads inden døre, ligger den bageste elmotor ned – og luftbælgene til affjedringen er skrå.
Van eventyr
Men alle med 800 volt spænding på batteriet, og det sikrer lynhurtig opladning med 355 km på 15 minutter.
Så vi taler om et helt nyt kapital i en Van-eventyr, der begyndte i 1996, da den allerførste Vito og V-klasse så dagens lys.
Fordi kunder i Sydeuropa og andre steder på jorden ikke er klar til el som nordiske kunder, kommer bilen senere i VAN.CA – med forbrændingsmotorer.
640.000 kroner
Mercedes-Benz har virkelig forstået at produktions-optimere på fabrikken i spanske Vitoria, så basisudgaven fra begyndelsen vil kunne fås for 639.995 kroner. Det er i runde tal 200.000 kroner mindre end den nuværende EQV.
VLE kan bestilles nu – og vil højt sandsynligt kunne leveres i oktober/november. En ren basisudgave kan bestilles fra oktober til ca. 639.995 kroner.
Det er så udgaven Advanced Plus med en masse udstyr – så som 22 kW ladekapacitet, luftaffjedring og klimaanlæg. Det er med det store 115 kWh litium-ion -batteri med en WLTP rækkevidde på 676 km.
Masser af moment
Ydelsen er på 272 hk og momentet er på 378 Nm. 400-modellen vil yde 415 hk og 570 Nm – med sine to motorer.
Senere næste år kommer 80 kWh LFP batteriet med ca. 500 km rækkevidde – til en pris i prislejet en halv million.
Der er valg imellem for- og firehjulstræk – kaldet 300 og 400 – hvor forhjuls-trækkeren kommer først.
Topfarten i model 300 er holdt på 180 km/t – og bilen når 100 km/t på 9,5 sekunder.
Prøvede begge
I forhold til før er der endnu flere udgaver end forgængeren – med både designlinjerne standard, advanced pakke, advanced pakke plus, premium pakke og premium plus pakke.
De skal så kombineres med designlinjerne standardudstyr, AMG line, AMG Line Plus og Exclusive.
Vi kørte dog i begge udgave ved testkørslerne forleden i Bilbao i Nordspanien – en times kørsel nord for fabrikken.
Vendediameter 10,9 meter
VLE har så meget udstyr, at man har svært ved at holde styr på det – men bl.a. syv graders firehjulstryring, der betyder, at man kan få en vendediameter som en lille Mercedes GLA – på 10,9 meter – fordi baghjulene drejer modsat forhjulene. Og det virkede helt fantastisk.
På motorvejen styrer baghjulene så i samme retning som baghjulene – og det giver super præcision i styringen og optimalt vejgreb.
Kun med de store 22 tommer hjul kan man savne lidt stabilitet på ujævn vej. Standard er dog 19 tommer fælge.
80 cm vandring
Men med firehjulstræk får man en bil, der bedre klarer ujævnhederne – og her man kan også vælge en trailer på 2,5 tons (i stedet for 1,75 tons).Med alle sæder fældet frem, er der næsten 4.100 liter bagageplads.
Styringen sikrer også let parkering – parallel eller på tværs. Det virker særdeles overbevisende, da vi prøvede det.
Så er der luftaffjedringen, der kan vandre i alt 80 cm – fra helt lav på en ny motorvej til høj på en ujævn grusvej. Google Map aflæser i forvejen vejen og indstiller systemet.
Tag sæderne ud
Næste år dukker bilen for resten også op med normal stålaffjedring. Ligesom en udgave med lang akselafstand er planlagt.
Der er standard seks eller syv sæder – men sidst i 2027 kommer udgaver med otte sæder, når et nyt kørekort regulativ fra EU træder i kraft, for med 3,5 tons egenvægt plus sæder og udstyr, lander man på 3.780 kg. Det betyder mulighed for mere udstyr.
Man kan også tage nogle af sæderne bagi ud (ikke med elsæder) – og så er der små hjul og håndtag monteret, så de let kan løftes ind og ud – kaldet Roll&Go.
Ren forkælelse
VLE er også bilen, hvor man opfordres til at prøve bagsæderne – for her vil de fleste personer opleve bilen. Og det er ren forkælelse.
Heromme kan man så lukke den store loftmonterede 31,3 tommer MBUX panoramaskærm ned og holde Teams- og andre konferencer.
En kæmpe nyhed er, at bilen – via sine mange kameraer og sensorer – registrerer, hvis chaufføren har glemt en hund eller en person i bilen – så starter air condition automatisk og via Mercedes-app’en advares chaufføren om forglemmelsen
Tre typer midterkonsoller
Fra nyhedslisten er også normale elruder i skydedøren, el-skydedøre, separat åbning af bagruden (med ramme), der er 11 airbags, 14 tommer touchscreen, rigtig mange aflæggerum og ladestik, køl i midterboks og skuffe (til bagsædepassagerer) samt head-up-display.
Der kan bestilles tre typer midterkonsoller (alt efter udgave).
Sikkerhedsudstyret er næsten komplet – og vi kan bl.a. nævne LED lygter, adaptiv fartpilot, nødbremse, blindvinkelassistent, lane assist, skiltegenkendelse og bakkamera.
Ingen frunk
Der er dog ikke et sikkerhedsnet til at sætte op bag bagsædet for holde på flyvende pakker ved et uheld – og bilen har ikke en frunk, så ladekabler skal ligger løst.
EQV-modellen var ikke så udtalt en bil til private kunder – men mere som firmabil, shuttlebil og taxi. Det er pludseligt et andet segment. Når den 8-personers udgave er klar, vil interessen i taxa-branchen øges.
Flest private
VLE har samme kundegrupper, men til de mere gunstige priser vil privat-kundeandel nå op på 80 pct.
Vi skal også nævne 5 års garanti eller 250.000 km – ved kontaktkøb i 2026.

