(FRANKFURT)
–
Alle kender nok romanen “Jorden rundt på 80 dage” – skrevet af Jules Verne i 1872.
Her indgår englænderen Phileas Fogg et væddemål på 20.000 pund i sin klub ”Reformklubben” om at klare at rejse jorden rundt på 80 dage.
Det har inspireret den tyske influencer og lastbilchauffør Tobias Wagner – kendt på forskellige platforme som “Elektrotrucker” – til at tage på en planlagt jordomrejse i en batterielektrisk eActros 600.
Max 80 opladnings-stop
Wagner planlægger at starte sin rejse hos IAA Transportation i Hannover i september, men for nylig mødte vi eventyreren til optakten til IAA messen – ”Media Summit” i Frankfurt – hvor han fortalte om sine rejseplaner.
Wagners rejse forventes at vare omkring et år og dække cirka 45.000 kilometer fordelt på mere end 35 lande – med maksimalt 80 opladningsstop.
Målet er at demonstrere den virkelige egnethed af batterielektriske langdistanceløsninger under praktiske driftsforhold.
For første gang
Det er første gang, der foretages en sådan test af en ellastbil, der er udviklet til eksportkørsel over lange afstande.
Så Mercedes Benz Trucks støtter op om testen og har stillet en serieproduceret eActros 600 til rådighed – og til Media Summit havde Wagner også taget lastbilen med.
Køretøjet er blevet specielt modificeret til ekspeditionen, inklusive ekstra opladnings- og terrænudstyr samt en specialbygget bolig-container udviklet af firmaet Bliss Mobil.
Infrastruktur
Tobias Wagner har til formål at fremvise potentialet i batterielektriske lastbiler under reelle globale forhold.
Samtidig vil rejsen fremhæve, hvor infrastruktur- og rammebetingelser stadig skal forbedres.
Passepartout
På turen vil han løbende melde tilbage om udfordringerne, han møder på sin tur. Det sker naturligvis på de sociale medier, hvor han holder kontakten med sine mange følgere.
Om Wagner har sin egen moderne udgave af følgesvenden Jean Passepartout med som tjener på turen, har ikke ikke meldt noget ud om.

