Samarbejde – dét er det gennemgående tema for DTL-Danske Vognmænds deltagelse på Transport 2017.
På DTL-standen får man ikke kun mulighed for at møde DTL’s mange egne konsulenter og medarbejdere – man får også direkte adgang til en række af DTLs nære samarbejdspartnere.

Program torsdag

Torsdag kl. 13 sætter DTL fokus på højresvingsulykker – og på vigtigheden af det gode samarbejde med andre aktører med vilje og indsigt til at forhindre de tragiske ulykker. Derfor byder DTL op til debat med bl.a. forfatteren Jens Christian Grøndahl, Marianne Weinreich (the Cycling Embassy of Denmark), Kjeld Jensen (3F) og DTL-boss Erik Østergaard.
Torsdag er der hele dagen mulighed for en snak med DTLs chefjurist, John Roy Vesterholm, om den advokataftale,som DTL-har indgået med det internationale advokatfirma Hausfeld & Co. der har speciale i kartelsager. Det er muligvis interessant, hvis man mener, at man har betalt overpris for sine lastbiler som følge af en række producenters priskarteldannelse.
Man kan også torsdag møde Danmarks Statistiks Peter Ottosen, som er på standen og fortæller om Danmarks Statistiks nye app til indberetning af vejgodsstatistik – noget der kan gøre livet lettere for mange vognmænd. Det er kl. 14.15 på debatarealet.
Man finder også DTLs arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv på DTL-standen, og Dansk Erhverv er også værter for en debat torsdag eftermiddag kl. 15.00-17.30.

Program fredag

Fredag kl. 13 debatterer formanden for DTLs kurer- og varebilsudvalg (SKV) Thomas Jensen fra Røde Kro Kurer med folketingsmedlem Claus Kvist Hansen, social dumping-ordfører hos Dansk Folkeparti, samt Erik Østergaard fra DTL, om udfordringerne med unfair konkurrence – ikke mindst på varebilsområdet.
Program lørdag

Lørdag kl. 13 findes finalisterne til Årets Transportvirksomhed (ÅTV). Det bliver medlem af Folketinget og transportordfører for Venstre, Kristian Pihl Lorentzen, der står for seancen, når de tre finalister kåres.
I år er ÅTV-samarbejdspartnerkredsen vokset, og interessen for at indgå i samarbejdet om Årets Transportvirksomheds-prisen har været stor. Det er Volvo, SOS-Dansk Autohjælp, Jyske Finans, Bridgestone, CODAN, MTDK, VBG og Circle K i samarbejde med DTL-Danske Vognmænd, man kan mødes med DTL-standen lørdag eftermiddag.

Løbende program alle dage

Tungvognsspecialisten (TVS) er også i år repræsenteret. Man møder dem ved indgangen til DTL-standen, men også også på scenen – med produktinformation og nyheder. Så her er en mulighed for at høre mere om bl.a. TVS-produktet Tacho-Online og om TVS’s bistand i forbindelse med virksomhedskontroller.
På DTL-standen har Olieselskabet Circle K slået sig ned med en stor kaffemaskine og vi får faste leverancer af wienerbrød alle dagene. Så der bliver god mulighed for en god snak – enten i én af de bløde stole, eller ved bordene hos DTL – eller hos samarbejdspartnerne.
Man møder også de gode samarbejdspartnere Applus, COMAsystem og SOS-Dansk Autohjælp på DTL-standen, hvor man alle dagene kan møde deres gode konsulenter og høre mere om deres produkter – og fordelene for DTL-medlemmer. Man vil i løbet af eftermiddagen desuden få mulighed for flere produktpræsentationer fra DTL-samarbejdspartnere. Applus byder endda på soft-ice.

Finansiel rådgivning

DTLs finansielle samarbejdspartner, Bankpartner, ved Morten Refsgaard, kommer på DTLs stand. Det er torsdag eftermiddag og hele fredagen.
På den anden side af gangen finder man selvfølgelig CODAN, som samarbejder med Circle K og DTL-Danske Vognmænd. Der er mange fordele at hente, hvis man er DTL-medlem og samtidig er kunde hos både CODAN og Circle K.
DTLs ”Selvkørernetværk” er som altid også på plads på DTL-standen. Her møder man også folk fra DTL-Magasinet – de har nyt nummer med, som man kan få gratis på standen. De har nu også travlt, for de skal dække Transport 2017 og skrive om mange interessante begivenheder.
DTL er på stand J1 7110

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk