(TORINO)

Indenfor to år vil vi se de første el- og brintlastbiler fra det amerikanske selskab Nikola i Europa. Nikola er kun få år gammelt – og folkene bag er primært eksperter i el og brint.

I går aftes havde den europæiske udgave kaldet Nikola Tre præmiere i Torino i Italien. Lastbilen er udviklet sammen med Nikolas’ europæiske partner Iveco, som har stået for bl.a. førerhusudvikling.

Hvor de europæiske el-lastbiler primært er udviklet til distribution, er Nikola Tre udviklet som trækker og eksportkørsel.

Klar om to år

Fælles for de fleste af el-lastbilerne er, at de ventes klar til salg om et par år. Renault og Volvo er dog allerede på markedet i dag.

”Nikola vil indtage Europa som et ustoppeligt godstog,” sagde firmaets skifter Trevor Milton ved præsentationen – og henviste til sin opvækst med en far, der arbejdede ved jernbanerne i Las Vegas.

Ivecos forhandlernet

Iveco skal også sikre europæisk fodfæste via Ivecos forhandlerkæde og hele eftermarkedet.
Opkaldt efter samme person.

Faktisk er Miltons rival Elon Musk og hans firma Tesla, som også har en ellastbil på vej.

De to firmaer er opkaldt efter samme person. Nemlig på en ingeniør, som danner navn til begge selskaber – nemlig Nikola Tesla.

Anerkendt fysiker

Nikola Tesla var en serbisk-amerikansk fysiker, opfinder og elektroingeniør. Han er anerkendt som en af de mest betydningsfulde videnskabsmænd i 1800-tallet og det tidlige 1900-tal. Hans patenter og teoretiske arbejder danner basis for moderne AC-systemer (vekselstrøm).

Nikola arbejder med mange virksomheder for at skabe sine lastbiler – bl.a. ZF, Bosch og Mahle.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk