(GÖTEBORG)

Dukken i kollisionstesten var en gennemsnitlig svensk mand i statur – men det kunne have været alle slags størrelser og aldre. For i Volvo Car Safety Center i Göteborg har de over 100 dukker fra spædbørn, skolebørn, kvinder – også gravide – og mænd i alle størrelser.

Dukkerne ser ens ud – men det er også elektronikken og udformningen, der gør forskellen. Nyt er bl.a. dukker, hvor man kan måle nakkeskader på børn, samt hvor brystkassen er opdelt i fire områder, så resultaterne bliver mere præcise.

Sværest med ældre folk
Det største problem ved ulykker er faktisk at simulere uheld med ældre mennesker, fordi de er så skrøbelige – og der bliver flere og flere ældre.

En ny ”Hybrid 3” dukke koster op mod 800.000 kroner og kan fås et par steder på jordkloden. Volvo køber hos firmaet ”Human Etics” i USA. Så kommer der elektronikken, der kan koste det dobbelte – men som også genbruges.

Læge-samarbejde i hele Europa
”De nyeste dukker, når det gælder teknologi, findes dog i computeren – her kan vi nemlig visuelt arbejde med dukker med skelet og muskler – og bøjede knogler som vi mennesker har, modsat dukkernes lige arme og ben. Det giver helt nye muligheder for at belyse belastning af kroppen ved ulykker. Men det håber vi kommer en dag. Indtil da foregår de test i computeren, fortæller ingeniør Lotta Jacobsson.

Og hele tiden har hun og hendes team tæt kontakt med 25 partnere i Sverige og i udlandet – inklusive en række læger. Samarbejdet sker lokalt med Chalmers Tekniske Högskolan og Sahlgrenske Universitets Sygehus i Göteborg. Institutioner, som også Volvos 43 år gamle havarikommission arbejder med.

Begundelsen på en sikreer Volvo
Dukkerne forberedes til de mange kollisionstests – og de fyldes med elektronik. De får mange knubs ved de mange tests, men de kan bruges igen. Det skulle inden 2020 også være resultatet for de mennesker, som dukkerne repræsenterer.

Derfor er det i disse laboratorier, hvor Volvos udviklingsfolk får input om konsekvensen af ulykker, at begyndelsen til en ny og sikrere Volvo har sin begyndelse.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk