Bag skærmene og på lageret hos SmartVan i nordjyske Støvring findes en gruppe bil- og teknik-interesserede ansatte med baggrund i det nordjyske mobil- og elektronikeventyr.

SmartVan er et dansk selskab med speciale i professionelt udstyr til varevognen. Virksomheden
begyndte under navnet Commotive A/S – og er måske mest kendte for udvikling og salg af 5Fleet, Diims og Diims Satellite.

”Vi har nu lagt et par gode år bag os, hvilket har bekræftet os i, at vi har den rigtige forretningsmodel. At vi derudover har kombineret vores handelsmodel til også at omfatte egenproduktion har løftet SmartVans muligheder yderligere” lyder det fra SmartVan’s øverste chef og ejer Mikael Jensen.

Med på Transport 2019

SmartVan kan snart løfte sløret for en række nye, spændende produkter og går således 2019 i møde med det hidtil stærkeste produktprogram rettet mod de mange varevogne på de skandinaviske veje.

Virksomheden deltager bl.a. på den kommende Transport 2019 messe i Herning i slutningen af marts. Standen er i hal C.

Her præsenterer man også sine nyeste ”USP’ere”, som står for ”Unique Selling Points” er en række garantier, der styrer det daglige arbejde i virksomheden.
”Det er kort sagt en række løfter til vore samarbejdspartnere om, hvordan vi kan lette deres hverdag,”  siger Mikael Jensen.

3 års garanti

SmartVan’s ledelse peger selv på mange kundefordele – så som tre års garanti på alle produkter, retur- og ombytningsret, dag-til-dag levering, installation på kundens adresse, WEB-bestilling, one-stop-shopping, dansk produktion af flere produkter, landsdækkende salgsteam og stærk ejerkreds (bl.a. Lauritzen Fonden.)

Han peger på, at virksomhedens erfaring blandt andet kommer fra et af de første danske forsikringsgodkendte GPS-trackingsystemer (DanTrack).

Bredt sortiment

SmartVan er udover crashtestede, heavy duty aluminiumstagbøjler kendte for forsikringsanbefalede løsninger til tyveri¬sikring af varevognen.

Derudover markedsfører SmartVan også egenproducerede varerumsgulve og -sider, flådestyring, forsikringsgodkendte GPS-tracke¬re og Plug´n Play LED til varerummet.

Andet udstyr fra SmartVan omfatter bilindretning, invertere og batteriladere, LED-arbejdslys, sidebars, tagbøjletilbehør, rørbokse og læsseruller samt trinbræt og bagdørsstiger.
SmartVan er etableret med baggrund i kendskab til det danske bilmarked.

Britiske tagbøjler

Virksomheden køber en del af sortimentet fra udlandet.
Således Van Guard i Storbritannien, som producerer tagbøjler, vinduesgitre og varerumsadskillelse.

Med rødder i aerospace-industrien har engelske Van Guard gennem de sidste 30 år oparbejdet en stor produktionserfaring.

Deres kvalitetsbevidsthed bevises af Van Guards ISO 9001 og ISO14001 certificeringer der dels understreger, at kvaliteten holdes på et højt niveau samt, at produktionen forløber miljømæssigt korrekt.
Derudover testes tagbøjler og -tilbehør for sikkerhed og er blevet crash-testet til 20 G.

Norske invertere

Dertil kommer samarbejdet med den norske virksomhed DEFA, som er stiftet tilbage i 1946.

Sortimentet går fra en simpel 300 watts inverter, der er anvendelig til opladning af håndværktøjsbatterier til større invertere, der kan trække kraftigt materiel.
En inverter er praktisk i håndværkeres varevogne. Den giver mulighed for opladning af håndværktøj og computer samt strøm til andre formål på byggepladsen.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk