Fire Elephant Beta de-icing køretøjer (også kaldet af-isningskøretøjer) er netop blevet leveret af Vestergaard Company i Roskilde til det hollandske ekspress-post selskab TNT Express.
Køretøjerne skal operere i TNT Express’ europæiske HUB, trafikknudepunkt, for luftfragt i den belgiske by Liège.
Vestergaard Company er én af verdens største udbydere af de-icing-køretøjer – med afdelinger i Roskilde samt i McHenry i staten Illinois i USA.
Vigtigt af afiise flyene
De-icing sikrer mod at fly bliver overisede, som kan have katastrofale følger i forbindelse med start om vinteren.
De fleste, der flyver om vinteren, har prøvet at sidde i flyet, mens det bliver afiset – på vej ud mod startbanen.
Nyanskaffelserne bringer TNT’s de-icing beredskab op på en total af ti køretøjer, der sættes ind, når vejret bider fra sig med is, sne, slud og frost.
En Boeing 747 på to minutter
Ved hjælp af seks de-icing køretøjer kan TNT Express i dag fjerne is fra en af selskabets Boeing 747 fly på bare to minutter.
Hovedparten af arbejdet med at undgå, at is påvirker flyenes funktionalitet, stabilitet og kontrol foregår på TNTs særlige de-icing zoner i Liège-lufthavnen. Her kan tre fly ad gangen komme under kemisk behandling.
Vestergaard Company kan levere de-icing udstyr til alle typer afkøretøjer.
Fakta: TNT Express:
TNT Express er en af verdens største transportleverandører. Hver dag håndterer TNT Express omkring en million fragtleverancer – fra dokumenter og pakker til store godsforsendelser. Selskabet opererer et veludbygget vej- og luftnetværk i Europa, Mellemøsten, Afrika, Asien, Stillehavsregionen og i Nord- og Sydamerika. I 2011 omsatte TNT Express for ca. 54 mia. kroner.
Fakta: Vestergaard Company A/S
Vestergaard Company A/S var oprindeligt grundlagt i 1962 som Ingeniørfirmaet G. Vestergaard af Godtfred Vestergaard – og fik først sit nuværende navn ved 40 års jubilæet i 2002.
Det begyndte i Godtfred Vestergaard og hustru Ellas hus i Taastrup, hvor produktionen var aluminiums-forme. Men da man fik ordre på 12 lifte til Teknologisk Institut i Høje Taastrup måtte der flere medarbejdere til.
Desuden har man bygget lifte til flygler til Det danske Musikkonservatorium, en scelift til Odense Teater, en elevator til De Gamles By – samt lifte til attraktioner i Tivoli.
Pladsen I Taastrup blev for small, så firmaet flyttede til Gevninge udenfor Roskilde – samme adresse anvendes fortsat til lakering.
I Gevninge byggede man stalde om til produktionslokale. I 1966 byggede man den første af-isnings vogn til SAS – internationalt kaldet de-icer. Princippet er det samme i dag, hvor man fra en platform sprøjter de-icing væske (f.eks. glycol) over flyene.
De første år med wide-body fly gik forretningen knap så godt – og man tabte omsæting fordi man ikke havde mulighed for at bygge så store køretøjer – men SAS kom tilbage og resultatet blev den første Elephant Beta de-icer, som SAS var med til at stille kravene til.
Succes’en var i hus – og kunderne kom fra hele verden. Og de er der endnu. Og man arbejder i dag ud fra to adresser i Gevninge.
I 1982 blev selskabet aktieselskab med børnene Billi, Stefan, Martin og Frida som medejere. Stifteren Godtfred Vestergaard trak sig tilbage i 1996 og jobbet som adm. direktør blev overladt til sønnen Stefan.