De kæmper som løver om kundernes gunst – Opel og Renault – når de forsøger dansk erhvervsliv om, hvilken bil de skal vælge: Opel Vivaro eller Renault Trafic.

De to bilmodeller løb med den samlede sejr, da Motorjournalisternes Klub Danmark, MKD, afholdt Årets Varebil i Danmark 2015. Det skete i forbindelse med Transport 2015 i Herning.

Men de to biler er helt end – bortset fra bomærkerne fra de to koncerner. Så kampen handler om at give den bedste pris og de bedste tilbud på eftermarkedet med service og finansiering. For kunderne handler det også om TCO – Total Cost of Ownership eller hvad det sammenlagt koster at køre i bilen.

Bygges to steder
Renault bygger deres bil på fabrikken Sandouville i Frankrig. Opel bygger deres i Luton i England.

Motorerne er helt nye – fra Renaults hånd. Med enkelt turbolader – eller dobbelt. Her er det en snak mellem bilsælger og kunde, der skal sikre at det er den rigtige bil til opgaven, som der vælges.

De første tre måneder af året har Renault formået at sælge 119 Trafic varebiler, mens Opel har solgt 114 Vivaro. For Renault er der tale om en lille tilbagegang fra 123 biler i samme måned i fjor. For Opel derimod er der tale om en lille fremgang fra 92 biler i fjor til 114 biler i samme periode i år.

To favoritter
Vi har prøvet bilerne med flere forskellige motorer – men ofte er det enten de mindste bi-turbo maskine på 120 hk eller den største enkelt-turbo motor på 115 hk, der bliver solgt flest af.

Faktisk har den 115 hestes udgave en behagelig motorkarakteristik, hvor den 140 hestes er lidt voldsommere. For de fleste vil den 115 hestes være nok i Danmark.

Der mangler lidt af det bundtræk i 1,6 liters motorerne, som de gamle 2-liters modeller havde – men når man skærer 400 kubik af motoren, rammer det oftest smidigheden. Det betyder, at gearene skal benyttes flittigere.

Den lille mest smidig
Man skal bare vide, at der ikke er trækkraft i sjette gear før ved cirka 85-90 km/t (cirka 1.800 omdrejninger) i den 140 hestes udgave, mens den 115 hestes udgave allerede har trækkraft i sjette gear fra cirka 65-70 km/t (godt 1.500 omdrejninger).

Men fabrikkerne har ikke andet valg end at downsize, når man skal opfylde kommende Euro 6-miljøkrav i 2016. Så må man arbejde med SCR-teknologi (Selective Catalytic Reduction) og AdBlue tilsætningsstof, som kendes fra lastbiler.

Køreegenskaberne er forbedrede, og de nye sæder og nye instrumentering betyder bedre komfort.

God sikkerhed
Når det gælder sikkerhed, er esc stabilitetssystem standard. Dertil kommer hill-start-assist, trailer stabilitetssystem, og så tager bilen hensyn til bilens last (Load Adaptive Control).

I kabinen har der fås holder  til iPhone (Smartphone) og iPad (Tablet), god aflæggeplads – bl.a. under passagersæderne, midtersædets ryglæn kan slås ned og åbne for et mindre kontor. Bilen fås også med touch-screen med navigation.

Indretningen af varerummet er fleksibelt  – bl.a. med en lem mellem varerum og kabine, så man kan fragte lange genstande.

Trængte til fornyelse
De efterhånden gamle modeller (præsenteret for 14 år siden) trængte til fornyelse – især på sikkerhedssiden. Dårlige crashtest-resultater i Euro NCAP testen var ikke godt, men bilerne blev solgt godt til det sidste.

Mest grøn er bi-turboudgaven på 120 hk, der går godt knap 17 km/l. Momentet er 320 Nm ved 1.500 omdrejninger. Den nye motorgeneration sikrer bl.a. lavere støj og dermed øget køreglæde.

Bilerne har nye løsninger i varerummet med en låge i adskillelsen og en gennemføring til kabinen kan klare rør og plader på 4,15 meter. En plade og en pal sikrer, at en kortere plade ikke kommer hele vejen ind i kabinen. Er emnerne endnu længere, kan den venstre bagdør ekstraordinært låses fast under kørslen.

Større varerum
200 liter mere varerumplads er det blevet til i bilen, bl.a. takket været et varerum, der er 13,7 cm længere. Man kan også få holdere i varerummets loft, som kan bruges til at opbevare stiger. Der er 18 fastgørelseskroge i den lange L2 udgave. Bilerne kan laste 85 kg mere, så bagakslen er forstærket.

80 pct. af delene i bilerne er nye. Gamle dele er bl.a. visse karosseridele så som inder-skærme. Interiøret har plads til både montering af iPhone og iPad – for første gang, men ellers kan man bestille en 7-tommer touch-screen med navigation.

Der er aflæggeplads 14 steder – 90 liter i alt – bl.a. med et midter-ryglæn i to dele med både aflæggeplads og med klipholder til dokumenter – samt ekstra plads i dørene.
Er udsynet besværligt, er der et spejl i solskærmen i passagersædet, der så viser udsigten langs siden af bilen.

Modeller med 120 hk biturbo:
Motor: 4 cyl. biturbo.
Slagvolumen: 1.6 liter.
Ydelse: 120 hk v. 3.500 omdr.
Moment: 320 Nm. v. 1.500 omdr.
Økonomi g/s: 16,9 km/l.
Grøn ejerafgift:
Vendediameter: fra 11,8 m.
Varerum: 2.537 x 1.662 x 1.387 mm.
Mellem hjulkasser: 1.268 mm.
Læssehøjde: 552 mm
Bagdøre: 1.284 x 1.030 mm.
Varerum: 5,2-8,6 kubikmeter.
Anhænger m. bremser: 2.000 kg.
Priser: Fra ca. 200.000 kr. plus moms.

 

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk