Små biler har altid været et hit i Danmark. Men så kom elbilerne – den ene større end den anden, og det små elbiler manglede.

Vi kikker efterbilerne til folket og til ”last mile” distribution – til små penge. Renault Group kom med deres lille elektriske Dacia Spring, men herhjemme forsvandt den ellers billige elbil hurtigt igen. For kort rækkevidde.

Men nu lysner det – for flere producenter har løftet sløret for projekter med små elbiler.

150.000 kroner

Men kinesiske BYD (Build Your Dreams) sørger for, at drømmen om den lille elbil allerede er gået i opfyldelse – med den lille, nye Dolphin Surf.

Den koster kun 150.000 kroner i billigste udgave – og vel og mærke med en garanti i topklasse med seks år og 160.000 km. Dertil al den sikkerhed, man kan forestille sig.

Desværre lander den billige udgave først i andet kvartal næste år – mens de to topmodeller kommer midt i juli i år. Men her er prisen henholdsvis 175.000- og 190.000 kroner. Og så er der flere konkurrenter at slås med – bl.a. Car of the Year – Renault 5.

322 km rækkevidde

Vi har prøvet den lille BYD – men desværre i en kaotisk trafiksituation i Københavns Nordhavn – sammen med hundredvis af krydstogtgæster, der netop var steget ombord i et væld af turistbusser og taxier.

Hertil  kommer de mange lastbiler, der kører til og fra de mange byggepladser og affaldsdepoter i området.

Lange køer og skridtgang – selv om det jo er en perfekt situation i en elbil – med op til 322 km. rækkevidde i den Surf-model, som vi kørte i.

Ideel til “Last Mile” levering

Den er også under fire meter lang – og kan parkeres overalt (inden for p-båsens afstribning.)

Fire personer sidder faktisk overraskende godt, men derimod er der så kun lidt plads tilbage til bagagen (308 liter), med mindre man lægger bagsæderne ned.

Eller fjerner bagsæderne, for der mangler i trafikken også den meget lille distributionsbil, og så er pladsen til varerne pludselig gavmild – med op mod 1.100 liter – og kan gøre ICE-biler (med forbrændingsmotor) som Toyota Yaris og VW Polo rangen stridig til jobbet.

Tre udgaver

Der er tre udgaver at vælge imellem – Active, Boost og Comfort. Den første har et 30 kW batteri og de to andre et 43,2 kW batteri (alle blade-batterier, som ikke tager skade af mange lynopladninger.)

Rækkevidden er 220 km for 30 kW batteriet – så her er der tale om en ægte bybil, og i buen når man 356 km.

Med 43,2 kW kører man 320 km – så her kan vi køre længere ture. I bymiljø endda 507 km.

Hurtig opladning

Opladning (AC) sker på 2 timer og 45 minutter for 30 kW batteriet – og 3 timer og 55 minutter for 43,2 kW batteriet. Med DC ladning (maksimalt 65 eller 85 kW for de to typer batterier) taler på 30 minutter for 10-80 pct. opladning.

Elmotorerne yder for Active og Boost 88 hk og for Comfort 156 hk.

Med et drejningsmoment på henholdsvis 175- og 220 Nm. 150 km/t er topfarten og man når 100 km/t på henholdsvis 11,1-, 12,1- og 9,1 sekund.

Vores korte test af bilen vidnede om en ganske smidig lille bil, som vender på under 10 meter.

Adaptiv fartpilot standard

Vi skal nævne sikkerhedsudstyret, som med standard adaptiv fartpilot er i særklasse. Dertil kommer nødbremse, linjevogter, 360 grader Around View kamera, bakkamera, regnsensor, Hi BYD samtale med bilen, p-sensorer bag og fjernlysassistent.

Udstyrsmæssigt skal vi også nævne 10,1 tommer touchscreen (der kan drejes), trådløs mobilopladning, navigation, el-sæder med varme, 27 opbevaringssteder i kabinen og nøglefri adgang (evt. med app og digital bilnøgle).

Vi skal så også nævne V2L (Vehicle to Load) – så man kan trække strøm fra bilen til sommerhuset eller værktøjet. Det som er ved at vinde indpas i nye varebiler.

Batteriproduktion i centrum

BYD er i dag én af verdens største bilfabrikker – og mærket sælger i 29 lande i Europa. I Danmark er der otte forretninger med BYD biler plus tre på vej. Men i alt 12 servicepunkter. Et fabrik i Ungarn for lokal EU produktion er tæt på færdiggørelse.

Den lille fem-dørs A-klasse bil er allerede hædret med prisen ”World Urban Car” ved World Car Awards.

BYD begyndte som batteriproducent – længe før bilproduktionen kom i gang. Og batteriproduktion er fortsat hovedaktiviteten, og man leverer til alverdens bilproducenter – og andre, der har brug for batterier – så som til mobiltelefoner.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk