Det høje smæld, der lyder, når en sten rammer forruden med op til 130 km i timen, ryster de fleste.

Det er en lyd, som mange kommer til at opleve netop nu. Efter perioder med frost stiger antallet af stenslag nemlig oftest.

Det sker på grund af de sprækker og huller, der opstår, når vand trænger ned i asfalten. Når det fryser til is, opstår der sprækker, som grus, småsten og små stykker asfalt bliver løsrevet fra.

Mange opgaver i februar
”Alene i de første par dage af februar har vi fået mere end 80 opgaver på rudeskift eller andet glasarbejde ind, og det ligger fint i tråd med de tal, vi ser de fleste vintre, hvor der tit er mange skift mellem tø- og frostvejr,”  siger kommunikationschef hos værkstedsportalen autobutler.dk, Alexander Elverlund.

Små stenslag er billigst at få udbedret af glaseksperter – uden at skulle skifte ruden. De store stenslag og dem der er så alvorlige, at forruden ligefrem revner, kan hurtigt blive kostbart. Beløbet er omvendt oftest for lille til at blive dækket af forsikringen – for så går det ud over selvrisikoen med medfølgende bonustab.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk