Europcar, Danmark største biludlejningsselskab, har som det første udlejningsselskab netop modtaget et større parti af den nye Ford Transit Connect.

Bilen blev sidste efterår valgt til Van of the Year 2014 – og kåringen fandt sted i forbindelse med transportmessen Comtrans i Moskva.

”Kun det bedste er godt nok til vores kunder, derfor investerer Europcar i nye varevogne,”, siger salgschef Jesper Rasmussen fra Europcar.

Stor efterspørgsel
Europcar har købt bilerne gennem Ford-forhandler Nellemann i Viby ved Aarhus – og det var produktdirektør Allen Bertelsen der afleverede de mange biler til udlejningsselskabet.

“Selvom kalenderen siger februar og det normalt er lavsæson for biludlejning, så
oplever vi for tiden en meget stor efterspørgsel efter varevogne og vi har derfor
måttet handle hurtigt og skaffe flere biler. Ford Danmark og Nellemann har reageret
lynhurtigt og skaffet os de helt nye Connect, som vi glæder os meget til at kunne
tilbyde vores mange erhvervskunder, siger Jesper Rasmussen.

Flere nye Transit på vej
Til maj kan vores kunder i øvrigt også glæde sig til, at prøve den helt nye Ford Transit kassevogn i den høje og lange udgave.

Europcar er Danmarks største biludlejningsvirksomhed med 7.000 biler – heraf godt
1800 vare/lastvogne til kort-og langtidsudlejning.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk