Toyotas lastbilssektion Hino og VW Trucks & Bus har indgået et langsigtet samarbejde om fremtidens grønne køretøjer.

Toyota og Volkswagen har tidligere samarbejdet på pick-up siden – nu har man indgået en samarbejdsaftale om at udvikle fremtidens grønne erhvervs-køretøjer i tæt samarbejde.

Det er Toyotas datterselskab Hino og Volkswagen Truck & Bus, som har valgt at udvikle og forske i miljørigtige køretøjer. Hino sælges ikke i Danmark – men derimod sælges Hino i bl.a. Irland.

Fælles produktion

De to koncerner vil i første omgang finde ud af, hvor mange muligheder der er for at samarbejde indenfor logistik og trafik – inklusive muligheder for fælles produktion.

Nævnes kan bl.a. drivliner og alternative brændstoffer. Her nævnes f.eks. hybridteknik, hvor Toyota har været på banen med personbiler siden 1996 – samt elektriske køretøjer.

Dertil forskning om selvkørende køretøjer, hvor erhvervskøretøjer spiller en stor rolle.

Internethandel

Hino Motors har et slogan, der siger ”Trucks and Busses do more.” Det skal man leve op til med samarbejdet med VW. Ikke mindst på grund af udviklingen inden for internet handel.

For Volkswagen handler det om et samarbejde med én af de største selskaber indenfor produktion af lastbiler og busser og som er stærke i Asien.

Og topchefen indenfor Volkswagen Trucks & Bus, Andreas Renschler, peger bl.a. på at udveksle ideer om, hvordan man kan forme fremtidens transportløsninger sammen. Og for VW at kunne blive verdensledende på området og skabe den højeste værdi for kunderne.

Fælles ledelse

De to koncerner har sammensat en fælles ledelse for at skabe en strategisk rammeløsning (SCFA), der kan udstikke vejen frem for samarbejdet.

Således bil denne fælles ”Alliance Board” se nærmere på eksisterende teknologier – eksempelvis hvordan man kan være sammen om at udnytte konventionelle motorer til kundernes bedste – og evaluere initiativer for fremtidige transportløsninger.