45.345 lastvogne anvendte ruterne til og fra Bornholm i 2023 – det er omkring 2000 færre enheder i forhold til året før.

Det er endnu et bevis på den dårlige verdensøkonomi. Færre virksomheder sender gods til og fra Bornholm.

Det viser se nyeste tal fra Molslinjen, der besejler solskinsøen.

Succes med passagerer

Til gengæld er der ikke problemer med den private transport, for selskabet melder om rekord, når det gælder transport med biler på de tre ruter til øen.

De dugfriske tal viser, at der sidste år var 1.993.966 passagerer med frem og tilbage – og det er cirka 46.000 flere end i 2022, der også blev et rekordår.

Sammenlagt var der 583.943 biler var med i fjor – godt 10.000 flere biler end i 2022.

Snart to millioner passagerer

”Når det bliver muligt helt at udnytte potentialet med verdens største hurtigfærge, Express 5, så er jeg overbevist om, at vi passerer de to millioner rejsende,” siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard, til fagbladet Lager & Transport/Logistikmagasinet.

Samtidig vil det også få betydning for kapaciteten med de kommende udvidede opmarchbåse i Rønne Havn – en opgave, der er gennemført i havnen i Ystad.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk