Transportmesserne i Herning er blevet mere koncentrerede. Det er fagfolk, der kommer forbi for at netværke og få gode ideer – hvad enten det er for at se nye værktøjer eller gode råd til forretningen derhjemme.

”Vi havde første udstillingsdag mere end 30 gæster, som jeg skal hjem og udarbejde tilbud til. Vi har hele tiden seriøse gæster – og det har faktisk overrasket mig, siger salgsdirektør Erik Holm, Fiat Professional, til VOTY.dk.

Over 2.000 gæster dag et
Faktisk var der godt 2.000 besøgende første dag – som ikke er på niveau med de gode gamle dage, hvor folk valfartede fra bl.a. Norge og Sverige. Da var det en fest, hvor mange var meget opstemte efter nogle timers besøg.

”Vi har virkelig haft seriøse kunder. Før finanskrisen måtte jeg ofte holde vagt, at for at holde de feststemte ude, siger salgschef Niels Erik Nielsen,fra Michelin i Danmark.

Får samfundet til at fungere
Allerede ved åbningen af Transport 2013 var stemningen rigtig – med 150 gæster i møderummet, hvor Henrik Dam Kristensen holdt åbningstalen.

”Transport kan lyde kedeligt for mange mennesker, men uden et effektivt transporterhverv, virker samfundet ikke. Det er vigtigt, at infrastrukturen  hænger sammen.  I dag skal fabrikker og virksomheder have deres varer. Hvis ikke de får dem, vil der ikke være noget i samfundet, som fungerede, sagde transportministeren blandt andet.

Personlige møder
Han  glædede sig over, at en så vigtig branche vil bruge fire dage til at networke, blive klogere og samarbejde.

”Et personligt møde går nok aldrig af mode. Forretninger opstår, når mennesker mødes, men det er også vigtigt, at messen har politisk fokus, sagde adm. direktør for Messecenter Herning, Georg Sørensen.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk