De fleste er måske frankofile på en eller anden måde – men nok ikke i samme grad som hos vognmandsfirmaet Carsten Holm Jensen.

For vognmandsfirmaet Carsten Holm Jensen i Ranum ved Viborg har ikke alene købt fire nye franske Renault T-High lastbiler – de er også i den franske nationalfarve blå.

Bag vognmandsfirmaet Carsten Holm Jensen står Morten og Thomas Holm, der valgte de fire nye lastbiler med 520 hk.

Åbent hus arrangement

Leveringen består af to pushertrækkere samt to bogietrækkere, hvoraf den ene er opbygget med kran bag førerhuset. Bilerne er opbygget hos Volvo Truck Center Viborg.

Volvo Truck Center Viborg har stået for tilslutning og montering af kran, diverse lys, specialspoiler bag på førerhus og aircooler.

Alle fire biler blev leveret til et Åben Førerhus arrangement, som Morten og Thomas Holm afholdt i Ranum. Her var alle firmaets lastbiler samlet.

På rad og række

De fire nye Renault-lastbiler kørte derfor forrest i en lang række af lastbiler fra Vognmandsfirmaet Carsten Holm Jensen. Bilerne kørte i kortege fra leverandøren – Volvo Truck Center Viborg til Ranum.

Det er Lars Herslund, fra netop Volvo Truck Center Viborg, der har stået for salg og levering.

Ringvejens Autolak i Silkeborg har stået for lakering. Indvendig plysning har Karl Johan Buur, Vrå, stået for, mens skiltemaler er Bergmann Skilte, Viborg.

Fakta – Udstyr og opbygning:
• Komplet dørkafdækning.
• Sideskørter, metalliseret og lakeret.
• Skørter mellem baghjul.
• Værktøjsskab med skuffer
• Startbatteripakke 2×75 AMP
• 10 stk. sidemarkeringslys i skørter, som er koblet over blinklys.
• 8 stk. LED arbejdslys.
• 2 stk. fjernlys på tag.
• Lygtebom bag på førerhus med blitzblink, baglys samt blinklys
• Sikkerhedspakke.
De tre standardtrækkere er alle på fuld luft.

Fakta – Interiør:
• Komplet læderpakke fra fabrik.
• Læderhimmel og rødt lys i loft.
• Bagvæg beklædt med Titanstof.
• Roadpad+ multimediecenter, med DAB+ og TOM TOM navigation
• 1800 watt inverter
• Køleskab.
• Stort oliefyr, vand/luft.

Fakta – Kranbil:
Hadsten Tip Service har stået for levering af kran samt opbygning af bilen.

Kranen er en Palfinger 34002 SH.
Maling af chassis og opbygning er udført hos Nørresnede Autolak.
Skiltemaler: Bergmann Skilte Viborg.

• Opbygningen består af komplet dørkafdækning.
• Bagskærme i dørk.
• Specialdesignet bagende med indbygget bagstøttebensbom
• 9 værktøjsskabe/skuffer.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk