Logistikvirksomheden XPO Logistics investerer i yderligere 165 elektriske lastbiler fra Renault Trucks

XPO, kendt logistikvirksomhed i såvel USA som Europa har netop bestilt 165 elektriske tunge lastbiler – som er den største investering i el-lastbiler i Frankrig til dato. Køretøjerne skal erstatte diesel-lastbiler.

Virksomheden planlægger at foretage omkring 25 procent af sine leverancer i Frankrig med elektriske køretøjer inden 2030, hvilket reducerer dens CO2-udslip med mere end 26.000 tons.

Kommende regulativer

Man vil skifte til el for at overholde de kommende regulativer om leveringer i byområder – samtidig med at det støtter sine kunder i at nedbringe CO2 udslip som led i deres miljøpolitik.

Da elektriske køretøjer reducerer støj- og luftforurening, gør det dem velegnede til leveringer i byområder.

Ellastbiler udsender naturligvis færre partikler end diesellastbiler – men har også mindre støj og vibrationer, og det reducerer chaufførens træthed.  Hver lastbil er desuden udstyret med et 360 grader Around View kamera, der reducerer blinde vinkler for chaufføren.

Dybt engageret

“Dette er vores anden store ordre på elektriske lastbiler efter den ordre, vi afgav i januar 2023, hvilket viser, hvor dybt engageret vi er i XPO for at reducere vores Co2 aftryk,” siger Bruno Kloeckner, administrerende direktør i XPO Logistics i Frankrig.

Renault Trucks har det bredeste udvalg af elektriske køretøjer på det europæiske marked, fra 650 kg e-cargo budcykler til 44 tons elektriske trækkere.
Virksomhedens mål er at 50 procent af salget inden 2030 er batteri-elektriske køretøjer. Renault Trucks er en del af Volvo-koncernen.

Fakta XPO:
XPO er en af de største udbydere af Less-Than-Truckload (LTL) transport i Nordamerika. Sammen med det europæiske netværk betjener XPO cirka 50.000 kunder med 563 lokationer og sine 38.000 medarbejdere. Virksomheden har hovedkontor i Greenwich, Conn., USA.

Men kan også besøge xpo.com og europe.xpo.com.