Ford Pro har sikret sig sin fjerde International Pick-up Award-titel i titlens femten år lange historie med sin nyudviklede Ranger PHEV.

Det er første gang, at en hybriddrivlinje er blevet hædret af International Pick-up Award (IPUA)-juryen, som også er medlemmer af International Van of the Year Award (IVOTY)-gruppen.

Efter test i Bulgarien

Valget af den samlede pick-up truck vinder for 2026/27 blev afgjort efter et omfattende on-road/off-road testprogram, der blev afholdt i Bulgarien i sidste måned.

Her var der en række andre 4×4 Double-Cab-kandidater i kamp om hovedprisen, nemlig – udover Ranger PHEV – INEOS, Foton og Maxus.

INEOS nummer to

Det endte med sejr til Ford Ranger med den fuldblods offroad’er INEOS Grenadier Quartermaster på andenpladsen og Foton V9 på tredjepladsen.

“Ved at levere enestående, klasseledende ydeevne med endnu større effektivitet og lavere brændstofomkostninger til hverdagsrejser, kombinerer den nye Ranger PHEV problemfrit en 2,3-liters EcoBoost-benzinmotor med en 75 kW batteridrevet motor.”

Det forklarede Jarlath Sweeney, formand for IVOTY & IPUA, ved prisoverrækkelsen i går aftes under Solutrans EurExpo transportmessen i franske Lyon.

Både på el og benzin

Et udvalg af elektriske (EV) køre-måder betyder, at man kan køre på benzin, el eller en kombination af de to.

”Og med 281 hk, 697 Nm drejningsmoment og op til 3500 kg maksimal trækkapacitet er der ikke gået på kompromis med Ford Rangers ikoniske sejhed og hårdtarbejdende kapacitet,” sagde Jarlath Sweeney.

Senest vundet i 2024

Meddelelsen og trofæoverdragelsen blev foretaget under gallamiddagen ved Solutrans messen.

Ved modtagelsen af den eftertragtede pris sagde Chris Rushton, Commercial Vehicle Marketing Manager Ford of Europe, at man i Ford Pro er utroligt stolte og beærede over, at den nye Ford Ranger PHEV er blevet kåret som vinder af International Pick-up Award for 2026/27.

”Efter at have vundet med den helt nye Ford Ranger i 2024 sætter vi stor pris på den anerkendelse, juryen nu har givet til den elektrificerede plug-in hybridmodel, der demonstrerer den konsekvente ekspertise og innovative ånd, der definerer Ranger-afstamningen,” sagde Chris Rushton.

Løfter ydeevnen

Han pegede på, at pick-up-kunder er afhængige af deres køretøjs evne til at få arbejdet gjort.

”Denne anerkendelse bekræfter yderligere, at Ranger PHEV ikke bare matcher den kompromisløse ydeevne, som vores kunder forventer af en Ranger – den løfter den,” sagde Rushton.

Med sin elektrificering leverer Ranger PHEV endnu mere end tidligere – herunder den innovative Pro Power Onboard-funktion, som forvandler køretøjet til en mobil strømkilde.

Mens vi venter på el

”Dette øger produktiviteten og anvendeligheden betydeligt på enhver arbejdsplads, hvilket virkelig gør det til en ultimativ partner for virksomheder i hele Europa,” understregede Chris Rushton.

Èn af jurymedlemmer fortæller, at Ford Ranger PHEV konkurrerer mod en mangfoldig flok konkurrenter om IPUA-prisen 2026/2027.

”Men i sidste ende viste Ranger sig at være den bedste hele vejen rundt, og den har en smart drivline. Hvis batterielektrisk pick-up endnu ikke er muligt, så gå efter PHEV.”

Topper salgslisterne

Det er fjerde gang, at Ford Ranger i forskellige udgaver har vundet denne prestigefyldte pris, først i 2013, derefter i 2020, og endelig i 2024, hvor titlen blev delt med søstermodellen Volkswagen Amarok.

”Derfor er Ford direkte førende inden for sit felt, både med flest IPUA-anerkendelser og konsekvent topper de europæiske salgslister,” tilføjede Jarlath Sweeney.

Også vores valg

På redaktionen her på VOTY.dk var vi heller i tvivl, hvem vi havde som favorit til IPUA-titlen. Ford Ranger er med sin plug-in hybrid drivline er godt alternativ til hidtidige dieseludgaver – med endnu bedre drejningsmoment og lavere brændstofforbrug.

På vores andenplads havde vi også INEOS Granadier i pick-up udgaven Quartermaster.

Den er en moderne udgave af den legendariske Land-Rover Defender – og Granadier er også i en helt anden klasse i terrænet – en ægte off-road’er, men til en ret høj pris – men her vil en dansk version på gule nummerplader betyde en mere rimelig prissætning.