(LYON)

De danske Renault Group og Renault Trucks forhandlere skal sælge den helt nye generation af elektriske varebiler, der kommer på gaden næste år – med Trafic som den første.

Men der kommer også en helt ny forhandlerkæde, der skal sælge de samme biler under navnet Flexis.

Det er ikke noget nyt, for i forvejen sælges Stellantis-produkter under de fire brands Peugeot, Citroën, Fiat og Opel – og tillige under navnene Iveco og Toyota.

Udviklet af Flexis

Det pudsige her er, at det er Flexis, som har udviklet de nye varebiler – både for sig selv og de to Renault-selskaber, hvor det ene jo ejes af Volvo Trucks.

Flexis blev nemlig stiftet sidste år af Renault Group, Volvo Trucks og rederigiganten CMA CGM – og alle køretøjerne skal også produceres på Renaults varebilsfabrik Sandouville.

Først Renault Group

På transportmessen Solutrans valgte Renault Group som den første af partnerne at præsentere den nye Trafic kassevogn, Geolette chassismodel og Estatette kurérudgave i går morges.

Kort efter var det Flexis, som var på banen med deres Panel Van (kassevogn), Cargo Van (chassis) og Step-In Van (kurérudgave).

I dag er det så Renault Trucks, der skal fortælle om deres nye Renault varebiler. Og når dagen er til ende i dag, ved vi nok meget mere. Der skalk i hvert fald konkurreres.

Serviceaktiviteter

Renault-selskaberne har jo i mange år kæmpet om kundernes gunst med de fælles produkter – og Flexis er også i fuld gang med at etablere sig med serviceaktiviteter – og kunne i går fortælle om deres multi-brand fleet operations management solution.

Flexis er den nye europæiske producent – OEM – som leverer en løsning med elvarebiler – med biler, B2B digital løsning, flådestyring og finansiering.

Nye partnere

I går præsenterede man nye partnere fra Geotab, ekspert I forbundne køretøjsløsninger – og AMPECO, der er ekspert i lade styrings-platforme.

Flexis viser så her den færdige kassevogn, som man hidtil har bygget 50 prototyper af – og testet fra nord til syd.

Men da Renault bygger bilerne, har de vel været tæt på disse tests – og har måske kunnet bruge de samme resultater.

Rederiets ønske

Fælles for alle bilerne er, at de er udviklet til last mile opgaver for logistikselskaber – og her kommer vores rederi CMA CGM ind i billedet – for de gik med i opgaven for at være med til at skabe de køretøjer og den flådestyring, som de ønsker sig.

Designet som en fleksibel, multi-brand løsning tilpasser den sig til enhver varebil flåde-konfiguration og drivlinje.

Den kombinerer realtids, datadrevet flådeovervågning med dedikeret menneskelig støtte fra Flexis Fleet Advisors, som regelmæssigt besøger virksomheder og afdelinger for at sikre operationel ekspertise.

Med merværdi

“Åbenhed ligger i vores DNA. Vi skabte denne service efter at have lyttet til kunder, der ønskede at udvinde reel værdi fra deres eksisterende flådedata,” sagde Philippe Divry, CEO for Flexis.

I de tidlige pilotprojekter sparede én operatør med 25 køretøjer over 20.000 euro på blot tre måneder ved at optimere opladning og øge driften.

“Dette beviser, at service er hjørnestenen i vores mission, og det giver os mulighed for at give os en allerførste smag af Flexis, altså køretøjer plus service med ægte merværdi,” sagde Philippe Divry, CEO for Flexis.

Servicetilbud

Man er hos Flexis begejstrede for at kunne præsentere deres servicetilbud for udvalgte kunder.

Denne udrulning danner grundlaget for virksomhedens  vehicle-as-a-service-løsning.

“Vores Flexis-køretøjer er software-først platform, der kontinuerligt udvikler sig via trådløse opdateringer, forudsigende diagnostik og problemfri integration i kundernes økosystemer,” tilføjede Pierre Sirolli, chef for  Services & Solutions hos Flexis.

Serviceøkosystem

Flexis bygger et omfattende serviceøkosystem til den komplekse verden af last-mile levering.

Hos Geotab er man glade for at være deres valgte forbindelsespartner.

Den største udfordring for enhver moderne flåde er at håndtere biler med blandede mærker, hvoraf mange ikke er tilsluttet originalt.

Harmonisere datastrømme

Geotabs teknologi og åbne platform er designet til at løse netop dette problem ved at harmonisere forskellige datastrømme til en enkelt, kraftfuld kilde.

“Dette samarbejde vil give kunderne de højkvalitets, handlingsorienterede indsigter, de har brug for for at optimere effektivitet og rentabilitet,” siger Christoph Ludewig, Geotabs vicepræsident.

b.