(LYON)
Renault Group er i tæt dialog med ”La Poste” – det franske postvæsen – om at sælge deres nye elektriske varebilsudgave af Renault 4 til postetaten.
På Solutrans-transportmessen i Lyon i disse dage står den gule postbil på Renaults stand og vækker stor opmærksomhed blandt publikum.
La Poste har accepteret, at Renault har designet bilen som en ægte postbil – og det er et godt bevis på, at det være en aftale allerede.
Populær dansk postbil
Dens forgænger var meget udbredt herhjemme fra 1960’erne og op i 1980’erne som postbil.
Den kom frem i 1961 – og den blev bygget i Frankrig til 1992 og i Marokko til 1995. Over 8,1 millioner enheder blev det til.
Det var som varebil, på fransk Fourgonnette, at den blev mest kendt i etatens tjenesten.
Last mile delivery
Men med den voldsomme stigning i nethandel og dermed i ”last mile” delivery, er den nye udgave formentlig stor nok.
Den nye Renault 4 var på messen også udstillet som mini-brandbil – til at løse mindre serviceopgaver.
Andre udstillere har også Van udgaver af den lille, elektriske ”Quatrelle,” som den hed i folkemunde i dens hjemland.



