Dækvirksomheden Goodyear havde fokus på dæksikkerhed på deres internationale stand på Transport 2023.

Goodyear præsenterede her Goodyear Total Mobility, hvor der fokuseres på støtten til flådeoperatørernes ønsker om bæredygtighed og vækst.

Standen var opbygget som en show-trailer, der trukket ud rummede to etagers udstilling – med skræddersyede løsninger for vognmænd og virksomheder.

Drive-Results-Tour-2023

Besøget i Herning var indledningen til den europæiske ”Drive Results-Tour 2023” – Touren varer otte måneder og showtruck plus showtrailer besøger 15 europæiske lande mellem april og november.

Efter det første stop i Danmark ved Transport 2023 i Herning gik turen til en række forskellige udstillinger, der fokuserer på logistik.

På Transport 2023 præsenterede Goodyear løsninger til transportflåderne – og man kunne opleve både innovative dæk og avancerede mobilitetsløsninger samt de nye apps til flådeadministration.

Avanceret dæk-tester

”Vi har bl.a. premiere på Ventec – en dæktester, som kontrollerer dækkene på lastbilen blot når dækkene ruller hen over dens følere. Vi har endnu ikke solgt den herhjemme – for den er beregnet til flåder med over 300 lastbiler – og er tænkt finansieret ved leasing,” sagde Ove Leth, Commercial Sales Manager Denmark for Goodyear Danmark, til VOTY.dk.

Den særlige tester kan måle bl.a dæktryk og dækslid – bare ved at lastbilens dæk passerer hen over overfladen på testeren.

Forbedre effektivitet

Fra ende til anden er show-traileren designet til at hjælpe til at forbedre flådernes effektivitet og konkurrenceevne – samt gør flåderne mere bæredygtige. Som ikke behøver komplekse kompromiser i forhold til indtjeningen.

De besøgende kunne også se mobilitetsløsninger som Goodyear TPMS (dæktryk-monitor), Goodyear CheckPoint og Goodyear DrivePoint. Alene TPMS kan reducere dæk-nedbrud med 90 pct.

Mobilapp’s

Alle mobilitetsløsninger er forbundet med moderne web- og mobilapps, der indeholder databehandling. Og der er store penge at hente for store flåder, at dækkene er i orden.

På standen var der også udstillet et grønt dæk opbygget med 63 pct. fornybare materialer. For Goodyears person- og varebilsdæk er dette tal i dag 90 pct.

Øget mønsteropskæring

Der var også udstillet et dæk med 150 pct. længere levetid med op til to gange mønsteropskæring.

”Vi har længe ikke set en efterspørgsel på dækopskæring, men tiderne har gjort, at interessen er øget – og vi benytter altid de nyeste af vores karkasser,” sagde Ove Leth.

Goodyear Total Mobility har et bredere sigte end blot dæk, da tilbuddet består af en række skræddersyede start-til-slut-løsning, der forbedrer flådens effektivitet og konkurrenceevne.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk