(LOMMEL)

Ford Transit er nok den mest køreglade varebil i mellemklassen – med køreegenskaber  i særklasse, som vi bl.a. har testet flere gange under ekstreme forhold på Fords testbane i Lommel i Belgien.

Det er nok en af grundene til, at Fords ingeniører fik lyst til at bygge en Transit ud over det sædvanlige – med en motor, som ikke normalt ses i denne type varebil.

Det er ikke fordi Fords egen topmotoriserede 2,2 liter Transit Custom med 155 hk Durarorq dieselmotor er specielt bovlam – men når nu man kan få fingre i en 400 hestes Mustang benziner, bliver det rigtig sjovt. Det hjælper baghjulstrækket også med til.

Moment på 800 Nm
800 Nm er momentet i sådan en 3,5-liters V6-motor – og det giver selvklart en Transit fantastiske præstationer. Motoren fylder rigtig meget – så man havde måttet “hugge en hæl og klippe en tå” (fra Disney’s Askepot) for at få plads til det. Derfor stikker den større køler også ud under karosseriet.

Bilen havde også fået en 6 trins manuel gearkasse fra Mustang modellen – fra ZF, så der skulle arbejdes med gearene. Mustang er mest kendt med automatgear, med de mange hestekræfter mente man klædte racer-varebilen bedst.

Transit fås jo heller ikke med automatgear herhjemme – men Ford har flere gange lovet, at de ville tilbyde en automatgearudgave af Transit – måske kun den 2-tons Transit, der jo sælges med automatgear i USA. Men dér har man jo også Fords trofaste 5-cylindrede dieselmotor – som indstigningsmodel.

Styretøjet er fint nok
Den savner mange herhjemme – ikke mindst, fordi præstationerne er bedre – og også trailervægten er bedre. Men – miljømæssigt halter den lidt bagefter, så den fås ikke længere i Europa.

Et dobbelt-koblings automatgear, som Ford har til visse af deres personbiler, ville også klæde en Transit – men det kommer efter sigende senere.

Ihvertfald er Transit generelt forsynet med et super-præcist styretøj, og det passer rigtig godt til Transit – også med Mustang maskine.  

Undervognen var ændret
De gode ingeniører havde også trimmet opsætningen af undervognen med ændrede camber-vinkler – og støddæmperne var også hentet i motorsports-verdenen. Men her er Ford jo også eksperter. Bagdækkene havde det iøvrigt ikke så godt, da vi var færdige – men dæk er der nok af i testbanens depoter.

Nu skal jeg lige understrege, at bilen ikke kommer i handelen – den er end ikke godkendt til at køre på offentlig vej. Men hvad gør det, når man har 80 kilometer testbane at boltre sig på – bl.a. fem kilometer landevej med masser af sving.

Problemet er bare, at man skal vente, til der er plads på banen. Banen er trods alt bygget til at teste nye person- og varebiler.

696 testbiler på banen
Da VOTY var på banen var der 696 biler, der skulle prøves – både kommende bilmodeller og eksisterende biler, for man tester løbende, om hverdagsbilerne kan klare strabadserne, som de udfordres med.

I Transit-regi var man også i gang med test af Transit 4×4-modeller med elektrisk teknologi, hvor den hidtil har været mekanisk.

Der var dog også en del andre fabrikker, der havde hyret sig ind, så der var travlhed på banen.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk