Ford har netop præsenteret deres anden elektriske SUV, der bruger et legendarisk sportsvogns- og coupé-mærke fra Ford.

Først kom Ford Mustang Mach-E – og nu følger Ford Capri. Den første ægte Mustang fra USA blev lanceret tilbage i 1964 – og den første ægte Capri fra England kom frem i 1969.

Begge to-personers sportsvogne, der også blev brugt overalt til motorsport – med mulighed for kraftig V8 maskine og Shelby motorsportsudgave i en Mustang. Mustang fås fortsat i 2-dørs hvasse racerudgaver.

Første og anden generation

Capri-navnet ikke har været anvendt siden udgangen af 1986.

Iøvrigt anvendte Ford Capri-navnet fra 1961 til 1964:  til Ford Consul Capri. En 2-dørs coupé udgave af den daværende Ford Consul 315 Classic.

Ford Capri i anden generation fra 1969 var den sporty familiecoupé med motorer fra 1,3 liter op til de barske udgaver på 2,8- og 3 liter. Capri blev iøvrigt kaldt den europæiske Mustang.

Van på gule plader

Mustang har gennem årene skiftet udseende mange gange – og har fremstået som en stor voluminøs sportsvogn det ene år og en lille coupé det andet år. Alt efter, hvad der var politisk korrekt.

Men aldrig en fem dørs SUV – om end SUV betegnelsen ikke var opfundet i 60’erne. Til gengæld vil Capri i den nye tredje generation ligesom Mustang i elektrisk SUV form kunne ombygges til varebil på gule plader.
Som det også er tilfældet med de nye Explorer.

Ford Capri har en maksimal anhængervægt på 1.000 – 1.200 kg afhængig af varianten.

Snart klar

Den nye Capri bygges på den ombyggede bilfabrik i Köln, der fremover alene skal producere elbiler i Europa.

Allerede nu er der bestillinger på den anden nye elbil fra Köln – Explorer – der snart har premiere herhjemme, hvor Capri nok først lander i det nye år.

Teknik fra Volkswagen ID.4

Fælles for Explorer og Capri er, at de med hensyn til platform har ”lånt” Volkswagens MEB platform, som på tysk står for ”Modulare E-Antriebs-Baukasten.”

En masse anden teknik samt instrumentering kommer også fra deres ophav Volkswagen ID.4 og ID.5.

Den nye Capri bygges på den ombyggede bilfabrik i Köln, der fremover alene skal producere elbiler i Europa.

4×2 og 4×4

Capri kommer i to udgaver – Select og Premium, som begge fås med enten baghjulstræk eller firehjulstræk. Priser på hvide plader begynder ved 320.000 kroner – og prishop til Premium begynder ved 20.000 kr.

Der er to ydelser – den ene med 170 hk og en standard rækkevidde på op mod 389 km. Den anden med 286 hk og en udvidet rækkevidde på op mod 627 km.

Adaptiv fartpilot

Som standard kommer Ford Capri Select bl.a. med 19 tommer alufælge, justerbar 14,6 tommer SYNC Move touchskærm med My Private locker, der er et hemmeligt opbevaringsrum bag skærmen.

Dertil kommer el-justerbart førersæde med lændemassage, opvarmede forsæder og rat, nøglefri adgang og start samt intelligent adaptiv fartpilot.

Premium modellen har 20 tommer alufælge, B&O Premium audio system, fuldt kunstlæderindtræk på sæderne, el-bagklap samt Matrix LED-forlygter med blændfri funktion.

Det hemmelige rum

Man kan fx opbevare sin computer, vandflasker eller andre større ting i den 17 liter stor MegaConsole mellem bilens forsæder.

Den 14,6 tommer SYNC Move justerbare touchskærm kan justeres op og ned efter behov, og skærmen dækker samtidig over et mindre opbevaringsrum, hvor man kan opbevare din telefon eller pung. Når man forlader og låser din bil, låses det ”hemmelige” rum bag skærmen også, når rummet er lukket.

Man kan bestille sin Ford Capri nu. Ford forventer, at de første danske leveringer vil finde sted ultimo 2024/primo 2025.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk