Fremtiden tegner grøn, hvis man skal tro på topledelserne i Renault, Nissan og Mitsubishi, som former treenigheden i én af verdens største bilalliancer.

I 2030 skal – så vidt muligt – alle alliancens biler og varebiler være elektrificerede, og Alliancen bliver CO2-neutral i 2050.

Luca de Meo – CEO og præsident for Renault Group – viste på en slide i forbindelse med et video online møde i Renault-Nissan-Mitsubishi Alliancen, som blev sendt fra Yokohama og Paris, at 35 bilmodeller vil være elektrificerede i 2030.

Brint- og el-varebiler

Og kikker man grundigt på det viste slide bag Renault-chefen, ser man forskellige typer af køretøjer vist i streg – og her er der ikke kun personbiler, men også erhvervskøretøjer – nemlig både stor og små kassevogne samt pick-up køretøjer.

Renault har allerede skabt selskabet Hyvia, som er et selskab mellem Renault Group og Plug Power – med fokus på brintkøretøjer. Ligesom man allerede har nye el-varebiler på vej – Renault Master er klar, Kangoo e-Tech kommer midt på året – og senere følger Trafic.

Aliiancepartner Nissan har også eludgaven af deres NV e200 afløser e-Town Star på vej – som søsterprodukt til Kangoo.

Kan trække ud i tredjelande

Mitsubishi mener dog ikke, at alle deres køretøjer bliver elektrificerede i 2030 – for i mere øde og knapt så udviklede områder kan det trække ud.

Det var i hvert fald det, som Mitsubishis øverste chef, Takeo Kato, udtalte på det stort opsatte on-line pressemøde.

”Vores største salgsområde er Asien – og her har vi lande, hvor man det ene år bakker op om elbiler og det næste år ikke kan love det,” sagde Mitsubishi-chefen.

Mitsubishi fra Europa

Derfor lover Mitsubishi kun 50 pct. elbiler i 2030 – men naturligvis 100 pct. elektrificerede elbiler i Europa, hvor man eller tidligere havde meldt ud, at man ikke ville være repræsenteret – men nu vil sælge to elektrificerede biler på baggrund af Renault-modeller – bl.a. en ny ASX model.

Samme koncern har længe solgt sin – nu nye – L200 pick up model, men på det næsten to timer lange on-line møde, var der ingen yderligere oplysninger om fremtiden for pick-up modeller.

Hverken i eller udenfor Europa – og det gjaldt også for Nissan, som netop har trukket Navara pick-up modelen ud af Europa.

Fælles varebiler

Kun de nye modeller Renault Kangoo og Nissan Town Star blev nævnt direkte – med fokus på de kommende eludgaver – men det er svært at tro, at man vil slagte dieseludgaver i første omgang, når det gælder varebiler.

I det hele taget var varebiler som nævnt et fremmedord på mødet. Kun var der én varebilstrategi på mødet – LCV-EV Family platformen – til familier og til professionelle kunder – som base for Renault Kangoo og Nissan Town Star. Den strategi er allerede i gang.

Nissan Micra kun som elbil

Det var mere et online møde om strategier i forbindelse med fælles platforme, fælles produktion og fremtidens forbundne og selvkørende personbiler. Og så elektrificering, hvor der skal investeres over 170 mia. kroner de næste fem år.

80 pct. af Alliancens biler skal endvidere have fælles platforme i 2026. Med fem platforme skal der i 2030 være introduceret 35 nye elbiler. Bl.a. en ny elektrisk Micra, som bygges i Frankrig – på Renaults Electric City i Nordfrankrig.

Men også en masse andre modeller – og som nævnt varebiler.

Nissan styrer batteriudvikling

Man vil også styrke den fælles batteristrategi, der sigter mod at sikre en global 220 GWh-produktionskapacitet i 2030.

Og det er Nissan, der skal lede udviklingen af all-solid-state batteri teknologi – og det skal ske i Yokohama i Japan.

Den nye batteriteknologi vil kunne masseproduceres fra 2028 – og vil bringe omkostningerne yderligere ned til 65 dollars pr kWh – og dermed fremskynde det globale skift til elbiler.

Lang rækkevidde – kort opladning

Men allerede i 2024 vil Alliancens biler have en rækkevidde på over 400 km – gennem brugen af ny batteriteknologi i forhold til de nuværende litium-ion batterier. Opladningstiden vil også blive stærkt reduceret til en tredjedel.

Nissan vicedirektør Ashwany Gupta forklarede bl.a. at Power-2-X i den forbindelse er vigtig for fremtidens elbiler, fordi man både kan fodre bilen med strøm – og bilen kan fodre husstanden/virksomheden med strøm. Man har også fokus på hele genbrugsspørgsmålet.

Til gengæld skal Renault lede udviklingen i fælles elbil-platforme og elektronisk arkitektur. Her er samarbejdet med strømmens købmænd – f.eks. IONITY – vigtig i forbindelse med det kommende Plug-Surfing, hvor systemet finder nærmeste ledige elstander (Alliance Emobility Service Provider Plug Surfing).

Alliancen langt foran

Der blev fra en inviteret journalist (andre kunne ikke stille spørgsmål) spurgt, hvorfor Alliancen kun har planlagt investeringer i elbiler, der er halvdelen af Volkswagens plan – og det var ifølge Clotilde Delbos, der er COO Chief Operating Officer hos Renault, logisk – for alliancen har været i gang med elektrificering i mange flere år end Volkswagen.

Jean-Dominique Senard, formand for Alliancen, indrømmede, at man måske ikke havde været så synlige de senere år – men man havde arbejdet hårdt i flere år – under radaren – og holder møder hver anden måned i ledelsen.

Her kom man ikke ind på problematikken omkring den tidligere Renault- og Nissan topchef Carlos Ghosn, der jo mildt sagt kom i unåde. Det har sikkert været med til at udviklingen blev holdt under radaren.

Forskellige kulturer

Halvandet år efter at have annonceret sin nye samarbejdsforretningsmodel til støtte for medlemsvirksomhedens konkurrenceevne og rentabilitet står Alliancen nu på et solidt fundament. Man drager fordel af en effektiv operationel styringsorganisation og intensiveret såvel som fleksibelt samarbejde, var meldingen fra formanden.

“Blandt verdens førende bilproducenter er Renault-Nissan-Mitsubishi Alliancen en gennemprøvet, unik model. I 22 år har vi bygget videre på vores respektive kulturer og styrker til vores fælles fordel,” sagde Jean-Dominique Senard.

Google og 3M

Frem mod 2030 deler de tre alliancepartnere investeringer i fremtidige elektrificerings- og connectivity-projekter. Det er store investeringer, som ingen af de tre selskaber kunne foretage alene.

Man har mange forskningsprojekter kørende – og mange at samarbejde med. Således Google med forbundne biler og 3M til udformnings af nye touchscreens – og Luca de Meo pegede på flere nye eftermarkedsprojekter.

Faktisk er 2.000 ingeniører knyttet til udviklingen af 35 kommende modeller og services.

Differentierings-metode

Medlemmer har udviklet en “smart differentierings-metode”, der definerer det ønskede niveau af ensartethed for hvert køretøj og integrerer flere parametre for mulig samproduktion, såsom de nævnte fælles platforme, produktionsanlæg, drivaggregater eller køretøjssegment.

Dette suppleres og forstærkes af en strengere tilgang til design og differentiering af karrosseriet. For eksempel vil den fælles platform for C- og D-segmentet bære fem modeller fra tre mærker af Alliancen (Nissan Qashqai og X-Trail, Mitsubishi Outlander, Renault Austral og en kommende syv-personers SUV).

”Ved at styrke denne proces vil Alliancens medlemmer øge brugen af fælles platforme i de kommende år fra 60- i dag til mere end 80 pct af de kombinerede 90 modeller i 2026,” fortalte Nissans øverste chef Makoto Ushida.

Har investeret 75 mia. kr.

Det skal gøre alliancen mere rentabel – ligesom hver sit alliancemedlem er sat på særlige opgaver. Og det hele skal sikre profit.

Dette vil gøre det muligt for hver virksomhed at uddybe deres fokus på deres kunders behov, deres bedste modeller og kernemarkeder, samtidig med at innovationer udvides på tværs af Alliancen til en lavere pris.

Renault, Nissan og Mitsubishi har været banebrydende på elbils-markedet med mere end 75 Mia kr. allerede investeret i elektrificeringsområdet.

15 alliance-anlæg

På de vigtigste markeder (Europa, Japan, USA, Kina) har 15 Alliance anlæg allerede producerer dele, motorer, batterier til 10 elbils modeller på gaden, med mere end én million el-biler solgt hidtil og 30 milliarder kilometer kørt med el-biler.

Alliancen samarbejder med fælles partnere om at opnå reel volumen og overkommelige priser, hvilket gør det muligt at reducere batteriomkostningerne med 50 pct. i 2026 og 65 pct. inden 2028.

Samarbejde med Geely i Kina

Alliancen har netop indledt et samarbejde med kinesiske Geely (der bl.a. ejer Volvo) omkring større elektriske køretøjer i segment C, D og E til Renault-ejede Samsung i Korea – med mulighed for eksport.

Grundet regulativer i Rusland vil udviklingen med el-køretøjer komme lidt senere. Renault har flere fabrikker i Rusland – inklusive Lada fabrikkerne i Togliatti.

Selvkørende biler på vej

På sikkerhedssiden vil Alliancen være klar med avancerede assistentsystemer og selvkørende biler. Her kan nævnes Nissans ProPILOT-system.

Med fælles platforme og elektronik forventer Alliancens medlemmer i 2026 at have mere end 10 millioner køretøjer på vejene på tværs af 45 alliance-modeller udstyret med autonome kørselssystemer.

I dag er tre millioner køretøjer allerede forbundet til Alliance Cloud med permanente dataudvekslinger.

“Over the Air” ydeevne

I 2026 vil mere end fem millioner Alliance cloud-systemer blive leveret om året, med 25 millioner biler på vejene. Alliancen vil forbedrer sine bilers ”Over The Air” ydeevne i hele deres livscyklus. Det vil gøre bilerne mere værd som brugte. Alliancens bedste digitale oplevelse vil være porten til en hidtil uset mængde data.

”Renault er på vej, og jeg er optimist,” sagde Luca de Meo.

”Nissan har allerede leveret,” sagde Makoto Ushida.

”Mitsubishi er fuldt implementerede om fem år,” sagde Takeo Kato

Fakta Alliancans fremtid:
I 2030 vil 35 modeller være en del af Alliancens elektriske model line-up.

90 pct. af Alliancens modeller vil i 2030 være baseret på fem fælles el-platforme, der dækker de fleste markeder, i alle større regioner.

• CMF-AEV, den mest overkommelige platform i verden, er grundlaget for den nye Dacia Spring.

• KEI-EV (mini køretøj) platform familie til ultra-kompakte elbiler.

• LCV-EV Family platform familie til professionelle kunder, som base for Renault Kangoo og Nissan Town Star.

• CMF-EV, den globale, fleksible, EV platform . Det vil være på vejene i et par uger som base for Nissan Ariya EV crossover og Renault Megane E-Tech Electric. CMF-EV-platformen er med sine teknologiske innovationer og det potentiale, som dens modularitet stiller til, en benchmarkplatform for en ny generation af elbiler til Alliancens partnere. Platformen er skabt til at integrere og optimere alle de elementer, der er specifikke for en 100 pct elektrisk drivlinje, vært for en ny, højtydende motor og et ultratynd batteri. I 2030 vil mere end 15 modeller være baseret på CMF-EV-platformen med op til 1,5 millioner biler produceret på denne platfor pct. om året.

• CMF-BEV, den mest konkurrencedygtige kompakte elektriske platform i verden, der lanceres i 2024. Det giver op til 400 km rækkevidde; dens aerodynamik præstationer er fremragende, bidrager til at reducere omkostningerne med 33 pct. og strømforbruget med mere end 10 pct. i forhold til den nuværende Renault ZOE. Det vil være basen for 250,000 køretøjer om året under Renault, Alpine og Nissan mærker. Blandt køretøjerne er Renault R5 og den nye kompakte EV, der skal erstatte Nissan Micra. Designet af Nissan og tilpasset af Renault, den nye model er planlagt til at blive fremstillet på Renault ElectriCity: Det elektriske industrielle center i det nordlige Frankrig.

 

 

 

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk