Den 4. juni åbner den nye børne-forlystelse Farfars Bil på Liseberg, Göteborgs kendte forlystelsespark.
Liseberg er gået i samarbejde med Volvo AB og har skabt en køre-oplevelse af dimensioner ved at have otte lastbiler og fire busser – inspireret af køretøjer fra 30’ernes Sverige. Det skriver det svenske fagblad TransportIdag.
Ikke kun for sjov
Børn, der besøger Liseberg, kan komme på en rejse fra by til kyst med de gamle køretøjer.
Men det er ikke kun sjov – for børnene lærer også om trafiksikkerhed, måske i stil med den danske sikkerheds-kampagne ”Trafiksikkerhed i øjenhøjde”, hvor børn lærer, hvordan lastbiler bevæger sig i gadebilledet. Endelig lærer børnene om Volvos historie.
Kørekort-uddannelse
Til sidst får hvert barn et kørekort med foto. Så kan de vise, at de har gennemgået Lisebergs og Volvos kørekort-uddannelse.
– Der er så mange små piger og drenge, som virkelig kan lide lastbiler og busser, og det føler meget spændende nu at få mulighed for at gøre en af Lisebergs mest populære attraktioner endnu bedre, siger adm.direktør og koncernchef Olof Persson fra Volvo AB.