Europas største biludstilling, IAA, er ikke alene stor på kvadratmeter – den er også stor på antallet af nyheder.
Og ser vi bort fra sportsvogne og show-cars, men koncentrerer os om de biler, der ender herhjemme på gule nummerplader, er messen også stor.
En personbilsmesse var tidligere forbeholdt personbiler – og det vil for Van’s vedkommende sige ombyggede stationscars, SUV- og MPV biler. Nu har producenterne ligefrem valgt IAA som messen for deres varebilsnyheder.
Tre nye pick-up modeller
Nissan udstiller deres nye Navara P300 for første gang. Det gælder også konkurrenterne L200 fra Mitsubishi og Ranger fra Ford. De to førstnævnte er helt nye. Ranger har fået en overhaling med ny front og mere økonomiske motorer.
VW viser deres nye Caddy generation – og for første gang deres Cross udgave – evt. som 4Motion off road. Også Transporteren er med i de meget avancerede busudgaver Caravelle.
Kaster vi et blik på SUV og MPV klasserne kan vi nævne Volvo XC 90 i en heftig ”R” udgave. Den almindelige XJ 90, hvis man kan kalde verdens sikreste bil det, er allerede prissat som gulpladebil. Den første XJ 90 var et stort hit som Van herhjemme.
Spændende hybrid fra BMW
Her kan vi så tilføje den nye Audi Q7, BMW X1 – og de spændende nye hybrid X-udgaver af BMW’s serie 2 Tourer. Ford viser den produktionsklare Europa-udgave af SUV modellen Edge.
Med i SUV klassen er den nye Kia Sportage – søstermodel til Hyundai Tucson. Fra Japan vil vi se hybridudgaven af Toyota RAV-4 og Honda HR/V. Fra England kommer den nye Jaguar F Pace – og Bentlys nye SUV Bentayga.
Meget spændende er genfødslen af den gamle tyske bilmærke Borgward, som gik konkurs i 1962. Nu har familien til stifteren fundet investorer – og lægger ud med en SUV, hvi man skal tro spionfotos og i øvrigt udtalelser fra ledelsen. Den har også meldt ud, at man som i gamle dage vil komme med egentlige erhvervskøretøjer.
Clubman som Clubvan
En bil, som fabrikken selv bygger som Van, er Clubman – som hedder Clubvan som varebil. På IAA står den nye Clubman som en længere bil med fire rigtige døre (i stedet for to døre og en ekstra halv dør i højre side til at lette adgang bagtil). Herhjemme er den gamle og luksusprægede Clubvan for kort – så den ombygges i Danmark – men det vil være løst med nye udgave.
På stationcarsiden kan vi nævne Hyundai i40, Suzuki Baleno, Audi A4 Avant, Peugeot 308 GT, Opel Astra – samt de to nye Renault modeller Mégane og Talisman. Sidstnævnte afløser Laguna. Måske også en prototype på en Mégane Scénic, der skulle dukke op næste år.
Nyt crossover koncept fra Nissan
Fiat kommer med stationcarudgaven af Ægea – i Fiat Bravo størrelse. Om – og hvornår den nye Giulia luksusbil kommer som stationcar, vides ikke.
Det vides ikke, om Toyota vil markedsføre en Van udgave af verdens mest solgte hybridbil Prius, der står som en helt ny model på IAA.
Nissan vil også vise en conceptbil med navnet Gripz Concept på IAA – og skulle være en helt ny made at tænke crossover på. Ideen til designet kommer fra den legendariske sportsvogn Z240 – men Gripz skal ikke være en lav sportsvogn men ideen til en kommende crossover. Nissan var med Qashqai først med en crossover.
Citroën har premiere på en ny DS4 udgave. DS sælges kun begrænset som Van’s – men flere af dem holder målene til at blive Van.