Scania Danmark vil gerne holde på kunderne – og få dem til at købe brugt gennem de autoriserede forhandlere.

Derfor tilbyder man 20 pct. rabat på arbejdsløn – og rabat svarende til alderen på bilen på originale reservedele – ved efterfølgende reparationer på bilens chassis. Et gælder, hvis bilen har en alder på 60 måneder eller derover.

Her er der Classic Used
Scania Classic Used tilbydes på følgende Scania-anlæg i Danmark: Esbjerg, Fredericia, Frederikssund, Herning, Hobro, Holbæk, Holstebro, Horsens, Ishøj, Kolding, Odense, Padborg, Randers, Sorø og Vejle.

”Med det nye tiltag vil vi gerne vise potentielle købere, at vi står inde for kvaliteten af vores brugte lastbiler, og så giver det dem mulighed for helt uforpligtende at teste, om de får værdi for pengene,” siger lederen af Scanias Used Truck Center i Kolding, Lars Laage Jessen.
Hos Scania i Danmark sælger man mere end 600 brugte lastbiler om året. De fleste sælges direkte fra Scania Used Truck Center i Kolding. Det kræver en helt speciel ekspertise at diagnosticere, servicere og reparere et så kompliceret stykke teknologi, som en Scania er i dag, hvor en væsentlig del af køretøjets funktioner er computerstyret.
”Hvis en vognmand skal have succes med sin brugte lastbil, handler det om at få den serviceret rigtigt og undgå nedbrud. Det kræver regelmæssig service og opdatering af lastbilens styreenheder. Lastbilens software bliver ikke opdateret, hvis man laver reparationerne selv. Vognmænd i dagens Danmark vil have 100 procent styr på udgifterne, og med en serviceaftale fra Scania er de godt på vej,” siger Lars Laage-Jessen.

Lastbilens brugtvognsværdi er iøvrigt højere, hvis serviceintervallerne er overholdt og udført efter Scanias forskrifter.

Fakta om Scanias nye koncept:
•    Gælder kun for brugte lastbiler solgt gennem Used Truck Center.
•    Gratis det første år.
•    Omfatter Scania-køretøjer ældre end 5 år (60 måneder)
•    20 pct. rabat på al arbejdsløn og alderen på det brugte køretøj i reservedelsrabat på Scania originale dele ved efterfølgende reparationer i aftaleperioden.
•    Al vedligeholdelse og reparation foretages på et aut. Scania-værksted – i Vojens eller Aarhus.
•    Omfatter alle serviceeftersyn efter Scanias forskrifter inkl. væsker og servicekit
•    Scania Max24 driftsgaranti er med i købet
•    Alle software-opdateringer er inkluderet
•    Kun originale Scania-reservedele af nyeste generation•  

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk