Det er en god idé ikke kun at fortælle, hvor gode lastbiler, man bygger – men lade kunderne og deres chauffører teste bilerne selv
I oktober 2012 blev finalen i den første Optifuel Challenge konkurrences således afholdt i Spanien, og deltagerne var så positivt overraskede over brændstof-forbruget i Renault Premium Optifuel, at der blev bestilt 26 nye lastbiler efter konkurrencen.
Konkurrencen i økonomisk kørsel samlede 33 chauffører fra 16 lande.
Motiverer chaufførerne
Konkurrencen har motiveret chaufførerne – og alle ønsker at deltage næste gang. Derfor er mange virksomheder gået i skarp træning forud for arrangementet her i år.
Mange vognmænd benyttede Optifuel Challange til at teste Optifleet IT flådestyrings-programmet
“Jeg tror, at ved korrekt brug af oplysningerne fra Optifleet i mit firma, især real tid geolocation og den individuelle chauffør-evaluering og adgang til forbrugsdata, vil jeg være i stand til yderligere at hjælpe mine chauffører til at forbedre deres kørsel og reducere vores flådeforbrug,” forklarede en lokal fransk vognmand, Bruno Bernardin, efter arrangementet.
Øger firmaets team-spirit
Firmaet Trans Logroño i Spanien vandt den første udgave af Optifuel Challenge, og her siger man, at denne form for konkurrence motiverer til en ekstra indsats for at reducere brændstofforbruget – og så øger det firmaets team spirit”.
“Selv om vores eneste repræsentant under Optifuel Challenge var José Miguel Velilla, blev alle selskabets chauffører involveret i denne udfordring, og det viser dem alle mulighederne for at Trans Logroño kan finde steder og muligheder til at spare brændstof,” siger Santiago Gutiérrez, der er virksomhedens leder.
Konkurrence i firmaet
For at motivere de ansatte, har man også indført en konkurrence, som omfatter regelmæssig præsentation af alle chaufførernes forbrugsdata samt løbende undervisning i økonomisk kørsel.
Imponerede over Optifuel konceptet var ikke kun franskmænd og spaniere – to vognmænd fra Finland købte de biler, de havde deltaget med – og en af dem, Aloha Transport, der blev toer i konkurrencen, købte efterfølgende 15 nye Premium Opticruise.
En ny europæisk udgave af Optifuel Challenge finder også sted i 2014.