Volkswagen-forhandlere kan nu tilbyde en komplet eftermonteret trådløs internetløsning, som både indeholder udstyr og dataabonnement.  Løsningen tilbydes til alle modeller – nye som gamle.

”Volkswagen WI-FI kan også bruges i VW erhvervsbiler til f.eks. håndværkerens internet, så man kan arbejde med sin laptop, siger produktspecialist  for Transporter-modellen,  Nicolai Farganis, Skandinavisk Motor Co.
 
Bedre modtageudstyr
Mange har i dag adgang til internet via en mobiltelefon, men Volkswagen Wi-Fi kan, takket være bedre modtageudstyr, opnå højere hastigheder end mobiltelefonen, og frem for alt er forbindelsen væsentlig  mere stabil.

Samtidig har routeren en indbygget funktion, der gør, at den først slukker 30 min efter tændingsstrømmen er taget, hvilket gør det muligt at bruge internettet i bilen, selvom den er slukket.

Se TV i pausen
Det kan så bruges arbejde med computeren – og til pausen kan man streame både musik og film f.eks. via Netflix eller Spotify.

Volkswagen er de første, som kan tilbyde en komplet trådløs internetløsning til alle modeller – nye som gamle. Prisen for Volkswagen Wi-Fi er 7.770 kr. eksklusive montering.

Løsningen skiller sig desuden ud fra andre trådløse internetløsninger til biler, idet der i pakken er inkluderet et SIM-kort fra teleselskabet 3 med et forudbetalt 3G dataabonnement med fri data og hastighed i hele 36 måneder.

Nemt at betjene
Volkswagen Wi-Fi er desuden nemt at betjene, da det eksempelvis ikke som ofte set forudsætter, at man først isætter et SIM-kort i bilens kortlæser.

Med Volkswagen Wi-Fi taster man en adgangskode ind én gang på den mobile enheder (smartphone, iPad eller laptop), og enheden er derefter automatisk koblet op, hver gang den befinder sig i bilen.

Demokratiseringen af teknologier er en af hjørnestenene i Volkswagens strategi. Alt fra avancerede sikkerhedssystemer, innovative og alternative drivlinjer til kommunikations- og entertainment-udstyr kan tilbydes fra den mindste til den største Volkswagen – privatbil som erhvervsbil.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk