Efter vores indledende prøvekørsler i Østrig i sommer er den nye MAN TGE ”Next Level” klar til at indtage Danmark.
Det sker med en ”Performance Tour” rundt i Danmark, der netop er påbegyndt og som fortsætter frem til januar 2025.
Den nye TGE kendes især på sin opdaterede kabine med fokus på infotainment – med digital-instrumentering og op til 12,3 tommer touchscreen. Interiøret er forbedret med mange flere aflæggerum – og dertil læderrat med varme og ergonomisk korrekt ErgoActive sæde.
Tre motorydelser
Teknisk er der ikke sket ændringer. MAN kan i den nye udgave fås med samme tre ydelser – nemlig 140, 163- og 177 hk. Men 163 hk udgaven når dog ikke med i første omgang, da den er forbeholdt de baghjulstrukne udgaver. De er først klar på fabrikken i første kvartal 2025.
”Vi er begyndt med 140 hk, men i disse dage supplerer vi med topmodellen med 177 hk. Vores erhvervssælgere rundt om i landet har ”Performance Tour karavanen” i en uge ad gangen, hvor de ikke kun inviterer kunder hjem i forhandlingen, men de er derimod opsøgende og møder kunderne i bl.a. byggemarkeder.”
Det fortæller markedskommunikationschef Claus Lindholm. MAN Truck & Bus Danmark.
To trailere følger med
Karavanen rundt I Danmark består af tre MAN TGE modeller. Med på turen er en udstillingstrailer, hvor sælgere kan invitere kunder på en kop kaffe og lidt morgenbrød om morgenen.
Der er også en grill til lidt servering senere på dagen.
Desuden har man en autotrailer, hvor man faktisk transporterer den ene TGE fra sted til sted.
Lige nu på Bornholm
”Vi begyndte forleden i Hillerød – og her i efterårsferien gæster vi i samarbejde med vores lokale servicepartner Bornholm,” fortæller Claus Lindholm.
Herefter går turen til hovedstaden med uge 43 på Avedøre Holme og ugen efter i Greve. Uge 45 hedder Dalby, uge 46 Aarhus, uge 47 Kolding, 48 Padborg, uge 49 Esbjerg, uge 50 Herning/Holstebro – og derefter sluttes af uge 2 i MAN Nord.
Svære tider
MAN’s danske sælgere har haft svære tider siden udgangen af 2023, fordi produktionen har været ved at blive omlagt til ”Next Level” modellerne.
”Vores sælgere havde ofte kun en brochure eller et prospekt til at sælge en varebil til levering langt ud i fremtiden. Ydermere var de første biler, vi så af Next Level modellerne, med den mindste 140 hk motor og manuel gearkasse, som sælger meget lidt. Automatgear står får 98 pct.,” siger Claus Lindholm.
Stor ordrebog
MAN forhandlerne har en stor ordrebog på den gamle model, der hele foråret og sommeren har været på vej til kunderne – men ellers er de nye biler kun kommet sporadisk.
”Men nu begynderne de så at ankomme – med den 140 hk automatic udgave først, som kan opfylde de fleste kunders ønsker. Først ved behov for tung trailer og tung last, kan man sige, at 177 hk udgaven er at foretrække.”
Det siger Ole Burlin, salgskonsulent for varebiler hos MAN i Greve.
Mest efterspørgsel
Men han indrømmer, at det er 177 hk, mange spørger på. For i en tid, hvor det er svært at få medarbejdere, er det topmodellen, som der er mest efterspørgsel på.
Så nu mærker man eufori hos MAN-forhandlerne – og nu kan man begyndte at arrangere leasing- og salgskampanger.
Premium produkt
”Vi har netop holdt de første salgsmøder med vores sælgere, så vi nu føler, vi kan gå i krig med markedet. Det er også sidste sekund for at kunne være med i slutspurten på året,” siger Claus Lindholm.
MAN TGE er af mange anset for premium produktet i den store varebilklasse, og MAN er kendt for de professionelles mærke med kunder, der også kommer med deres lastbiler.
Der er lange åbningstider på værkstedet og man er vant til at bruge meget tid i dialogen med opbyggere.