Paris er et godt sted at vise en nyhed – også når det ikke er tøjmode. Men der er nu tale om en slags creation – om end i den tunge ende.
Volvo Trucks tilbyder nemlig nu FH modelserien med en forstærket front, som gør lastvognen mere egnet til ujævne veje og barskere arbejdsforhold, såsom byggepladser og skovbrug.
Premieren fejren på entreprenør-messen Intermat i Paris 20-25. april.
”Den forstærkede front gør vores flagskib Volvo FH endnu mere alsidig ved at tilføje en mere robust profil til lastbilens kraft, dynamiske køreoplevelse og høje komfortniveau. Det gør lastbilen robust nok til at håndtere miljøer med en øget risiko for skader.” siger Ricard Fritz, Vice President Brand hos Volvo Trucks.
Udformet som FMX modellen
Fronten er baseret på det samme udviklingskoncept som fronten på en Volvo FMX, der er designet til de hårdeste arbejdsforhold. Hjørnerne og midterstykket er lavet i 3 mm stål. Et fast fodtrin over kofangeren er integreret i designet.
Kofangerens forhøjede placering sikrer en bedre tilkørsels-vinkel. Den er iøvrgt over 20 grader på en Volvo FH udstyret med et ekstra højt anlægschassis, som blev introduceret i fjor.
Det certificerede trækøje i støbejern udviklet til at håndtere hele 36 tons tilbydes som ekstra option fra fabrik. En spektakulær video på You Tube fortæller om det særlige trækøje.
Samme visuelle udtryk
”Den designmæssige udfordring lå i at gøre fronten robust uden at påvirke det visuelle indtryk for meget. Linjerne i de kileformede stålhjørner flyder glat hen imod midten af kofangeren. Dette skaber et diskret og robust udtryk, der ikke ændrer på Volvo FH’s unikke profil,” siger Rikard Orell, Design Director hos Volvo Trucks.
Kofangeren er blevet forlænget med 132 mm fremad, så den tager af for de værste slag i hårdt terræn- og beskytter derfor bl.a. forlygterne.
”Den mere hard core Volvo FH egner sig ikke mindst til byggepladser og skove. Lastvognen er også bedre i stand til at køre tung langturstransport på markeder med udfordrende veje,” siger Ricard Fritz.
Match med entreprenørmaskiner
På messen udstiller også Volvo Entreprenørmaskiner, der jo er medlem af samme Volvo AB koncern.
Her viser Volvo Trucks ud over den nye FH med forstærket front også det perfekte match imellem Volvo FMX entreprenørlastbil og Volvo Entreprenørmaskiner. Dertil kommer den nye Volvo FL 4×4, og man demonstrerer også Volvos innovative teknologier såsom Dynamisk Styring.