(BELCHIN, Bulgarien)

Måske er det verdens ældste vogn til godstransport – ladvognen fra Tsari Mali Grad – som er dateret til 2.- eller 3. århundrede før Kristus.

Fragmenter af vognen blev fundet i 2007 ved udgravningen af den romerske fæstning Tsari Mali Grad – i den romerske provins Inner Dacia.

Trukket af to heste

Den 4-hjulede ladvogn (Amaxa) er efterfølgende blevet rekonstrueret og kan ses i den nu genopbyggede fæstning.

Vognen er blevet trukket af to heste – og blev både brugt til transport af gods og personer.

Fleksibel ophængning

Med en særlig fleksibel ophængning med særlige gjorder og stropper, som fungerede som affjedring, var der er mere komfortabel transport på de formentlig dårlige veje og stier.

På siden af vognen var der holdere til stropperne. Den centrale jernramme havde bladformede bronzeornamenter og det gav vognen et mere elegant ydre.

Lille beboelse

Fæstningen menes at stamme fra tiden under kejser Valens – som regerede 364 til 378 efter Kristus. Den er anlagt på toppen af et lille bjerg – med flere vagttårne – så man kunne have et godt udsyn over området.

I fæstningen var der barakker med beboelse, handelsplads og lagerområde.

Flere kirker

Efter den romerske periode fulgte den byzantiske periode under ledelse af Justiman den Store (527-565 og Justin II (565-574). Her blev fæstningen genopbygget.

I 1500 tallet blev der desuden opført en kirke på stedet – på ruinerne af den første kirkebygning fra den 4. århundrede – og en basilika fra det 6. århundrede.

I dag kendt som Belchin

Tsari Mali Grad er det gamle navn for byen Belchin, der i dag er kendt for sine varme kilder og spa-bade.

Byen  ligger for foden af bjerget, ligger kun en times kørsel syd for Bulgariens hovedstad Sofia.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk