Nu kommer den længe ventede lette elektriske lastbil eTGL fra MAN – med premiere på IAA transportmessen i Hannover midt i måneden – og salgsstart i april næste år.

Lastbilen er opbygget langt hen ad vejen med elektriske komponenter, der også anvendes i de større eTGS og eTGX. Med eTGL tilbyder MAN elektriske lastbiler fra 12- til 42 tons.

Den nye eTGL er en 12 tons lastbil med en nyttelast på op til 6,6 tons, en rækkevidde på 235 km – og en ladetid på ca. 30 minutter.Den nye lastbil er en typisk distributionslastbil til byerne – såvel til fødevarekæder, detailhandlere og cateringindustrien.

Ikke et behov

”Med sin høje nyttelast, korte ladetider og optimale rækkevidde til bylogistik, fuldender eTGL perfekt vores eTruck-portefølje,” siger Alexander Vlaskamp, CEO for MAN Truck & Bus.

Behovet for lave rækkeviddekrav er ikke så stort i byerne, hvor eTGL passer godt til bydistribution. Dertil kommer muligheden for opladning i transportvirksomheden og på logistiksteder.

Der er også stigende krav til støj- og emissionsbegrænsninger for ikke mindst diesellastbiler i byer.

Vigtigt  for overgangen

Så samlet gør det by-distributionstransport til et vigtigt udgangspunkt for overgangen til elektromobilitet.

Det er meldingen fra den tyske lastbilsproducent MAN, som er en del af Volkswagen gruppen.

Med den nye eTGL bliver virksomheden en full-range leverandør inden for elektromobilitet. Fra natlige leverancer til supermarkeder til tung fjerntransport tilbyder MAN nu emissionsfri drivlinjer fra én leverandør.

Opfylder behov

”De cirka 2000 ordrer og forespørgsler på vores eTGX og eTGS viser allerede, at vores modulære batterikoncept for individuelle anvendelser, opbygninger og rækkeviddekrav opfylder vores kunders behov,” siger Vlaskamp.

Den nye MAN eTGL er baseret på den 12-tons dieselmodel og har komponentfællesskab medTGS og eTGX.

De to batteripakker, der er udviklet af MAN specifikt til brug i erhvervskøretøjer og produceret på fabrikken i Nürnberg, er monteret på venstre og højre side af rammen og tilbyder en brugbar kapacitet på 160 kWh.

2-trins gearkasse

Opladning sker via CCS-forbindelse med op til 250 kW på omkring 30 minutter (10-80 pct. SoC, 250 kW, 335 A) – og kan anvendes under kørselspauser.

Drivaggregatet består af en elmotor og en to-trins gearkasse, er placeret centralt i rammen og leverer en motorkraft på 285 hk eller 210 kW til bagakslen via en kardanaksel.

Akselafstanden på 4.500 mm. kan kombineres med opbygningslængder på 6.200- til 7.300 mm, som er typiske for lette presenningsopbygninger og tørfragtstrailere.

Kendt førerhus

Den rummelige dag-førerhus er hentet fra dieseludgaven – med særligt lav indstigning. Så bilen er ergonomisk designet til hyppig ind- og udstigning.

Adskillige let tilgængelige opbevaringsrum omkring føreren giver mulighed for hurtig organisering af fragtpapirer, notesblok, tablet eller mobiltelefon – og tilbyder passende opladningsforbindelser.

Bilen touchscreen med det centrale, fuldt digitale 12,3-tommer display giver information om batteriets ladestatus, rækkevidde, aktuelle energibehov og rekuperation ud over de sædvanlige kørselsdata.

Rådgivning hos MAN

Som eTGL kunde kan man benytte MAN’s e-mobilitetsrådgivning – det vil sige rådgivning om overgang til elektromobilitet.

Det inkluderer kundespecifikke analyser af køretøjsanvendelse og ladestationsbehov.

Ladestationerne selv er også en del af MAN’s tilbud gennem partnerskaber med leverandører af ladeinfrastruktur.

Finansiering

Derudover er der adgang til servicekontrakter og finansieringsløsninger, der er specielt skræddersyet til elektromobilitet og behovene i bydistribution.

Vi kan her nævne MAN eReadyCheck, som kunderne kan bruge til at kontrollere, hvordan deres

leveringsruter kan køres rent elektrisk – samt MAN SmartRoute intelligent ruteplanlægningssystem og MAN Charge&Go-tjenesten til brug af offentlige ladestationer.

 

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk