For fjerde gang i træk er MAN i spidsen med den største procentdel af lastbiler uden fejl ved syn i Tyskland.

Det fremgår det af ”TÜV Report Nutzfahrzeuge 2015,” der er en rapport over synsresultaterne for erhvervskøretøjer i Tyskland.

Alle modellerne i serierne TGL, TGM, TGS og TGX havde den mindste andel med fejl, uanset årgang.

Flest uden fejl
For ét år gamle biler uden fejl er det endnu bedre end sidste års – også fine – resultat, nemlig nu 85,9 procent. Selv blandt de ældre årgange (op til fem år) ligger MAN-lastbilerne bedre end gennemsnittet med hensyn til andel fejlfri biler ved syn – nemlig 65,6 procent for fem år gamle lastbiler.

”Det er en enestående rekord“, udtales i den nye TÜV Report.

Pålidelig partner
“For fjerde år i træk ligger MAN klart i spidsen i TÜV Report. Det er vi meget stolte af. Det vil glæde mange af vores kunder, at MAN-lastbiler er bedre end gennemsnittet mht. fejl ved syn, for det er en klar besparelse. Det beviser, at kunderne har en pålidelig partner i MAN, også efter købet, og at de er i de bedste hænder hos vores værksteder,” siger Heinz-Jürgen Löw, direktør for Sales & Marketing, MAN Truck & Bus.

Denne pålidelighed ses også af det stigende antal af MAN service- og vedligeholdelseskontrakter. Regelmæssig, professionel vedligeholdelse betaler sig for brugerne.

Ikke uventet på værksted
Bilerne er altid køreklare, og de skal ikke uventet på værksted på grund af manglende service.
TÜV Report Nutzfahrzeuge er en opsummering, der foretages af Verband der TÜV e.V. (Sammenslutningen af TÜV-synsvirksomheder) i samarbejde med fagbladet Verkehrsrundschau, og den omfatter resultaterne af de årlige syn i Tyskland af erhvervskøretøjer med en alder på ét til fem år.

Rapporten kan ses via følgende links: www.vdtuev.de.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk