Renault Danmark har vind i sejlene, når det gælder salget af varebiler i Danmark – faktisk betyder det store salg, at Renault ligger på femte pladsen i salgsstatistikken med en markedsandel på 6,6 procent. Det er en vækst i forhold til året før på godt 14 procent.
Bag tallene gemmer der sig den markante succes for Renaults varevognsprogram, der bare tordner derudaf.
Ligger nummer tre
En markedsandel i september måned på 14,57 procent gjorde, at Renault denne måned var den næst mest sælgende varevogn efter Ford, men med VW på Liggger nummer tredje pladsen.
Set år til dato er Renault på tredje pladsen med en vækst på knap 42 procent og en markedsandel på 13 procent.
Salget af gulpladebiler af Renault Clio, Renault Captur samt den nye Kadjar går over tilfredsstillende – selv om Kadjar er helt ny på markedet.
Dokker sælger godt
Også Dacia holder næsen i sporet med en markedsandel på 1.4 procent, hvilket er en vækst på godt 15 procent. Her er salget af Dacia varebilen Dokker gået over al forventning, men også Duster sælger godt som Van.
Fremtiden for elbiler er lige blevet afklaret, og mens Tesla efter alt at dømme får det svært, ser det fortsat godt ud for Renault Zoe.
”Endnu mangler vi at få det fulde overblik over konsekvensen, idet de beregninger der ligger ikke har medtaget Zoe, da batteriet som bekendt ikke købes sammen med bilen, men lejes. Renault forventer dog, at Zoe prismæssigt vil lægge sig med samme afstand til den største konkurrent – VW Up – som er tilfældet i dag. Dermed rykkes der ikke ved Renault Zoes konkurrencekraft i forhold til landets kommuner, der er Renault Zoe største aftagere. Senest har Odense Kommune fået 100 Zoe til hjemmeplejen og Gladsaxe Kommune har netop modtaget 27 Renault Zoe,” siger Søren Hyltoft – pressechef for Renault Danmark.