Fiat Ducato har success med sin mesterlige serie af dieselmotorer, som klarer miljøet uden tilsætning af Adblue.

Det er ingen sag for en Fiat Professional forhandler at sælge en Fiat Ducato, hvis først kunden er blevet lokket til at køre en tur i bilen – eller som er mere almindeligt: låne kunden bilen i en periode.

For selv om der er mange fine konkurrenter, så har Ducato noget, som de færreste biler kan prale af: en dieselmotor, som ikke behøver AdBlue tilsætningsstof for at opfylde de strenge Euro 6 emissionskrav.

Øget salget

Ducato har i de seneste fem måneder af året solgt i 401 enheder mod 373 enheder i samme periode i 2017. 2018 salget rækker til en 10. plads i De Danske Bilimportørers statistik.

VOTY.dk har gen-testet Ducato – Årets varebil i Danmark 2014 -– og er fortsat lige overrasket over bilens miljøfordel foruden det fornemme drejningsmoment, der har gjort Ducato til Europas mest populære camper – en ære, som den har haft stort set siden den første udgave blev lanceret i 1981.

Det er Fiat Power Train, der står bag dieselmotoren i dag – som findes i både 115-, 130-, 150- og 180 hk udgaver – og den leveres også i en udgave der kører på CNG (bio- og naturgas).

Vigtigt med demo-biler

Vi har talt med chefen for Fiat Professional i Danmark, Andreas Hall-Frederiksen, som har siddet i stolen siden sidste efterår.

”Vores 42 dedikerede Fiat Professional salgssteder samt 82 værksteder er glade for Ducato-serien, som er den bedst sælgende af vores produkter. Det er vigtigt for vores forhandlere at levere god kundeservice – men også at have demobiler. Det er vigtigt for kunden at komme ud at køre i vores produkter,” siger Andreas Hall-Frederiksen.

Fiat Professional vandt for et par år siden et udbud hos Post Nord – bl.a. med Fiat Ducato – og det er måske den hårdeste test, man kan udsætte et køretøj for.

Specialmomdeller

”Det er også eftermarkedet – den gode service – der sælger bil nummer to. Vi skal sikre, at kunderne får præcis den bil, de har brug for til netop deres opgave – her spiller også et godt forhold til opbyggeren en vigtig rolle,” siger Andreas Hall-Frederiksen.

Fiat Professional har altid været gode til specialmodeller – f.eks. med lav chassisramme i samarbejde med tyske Al-Ko, disse biler kan blandt andet bruges til de populære food-trucks.

Andreas Hall-Frederiksen peger samtidig på, at Fiat Profefessional et af de få mærker, der kan tilbyde varebiler i alle klasser fra Fiorino over Doblò og Talento til Ducato – plus pick-up modellen Fullback.

”Vi ville gerne se flere varebiler med de miljørigtige naturgas/biogas motorer – som vi ser øge i salg i hele Europa – men der er ikke tilstrækkelig politisk opbakning i forbindelse med beskatning, og endnu er der kun 18 tankningsanlæg herhjemme,” siger Andreas Hall-Frederiksen.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk