(PARIS)

Renault præsenterer til september en ny opskrift på Master- og Trafic varebiler herhjemme – men større kølergrill – alt sammen for bedre at opfylde miljøkravene.

I går løftede den franske fabrik for første gang sløret for de to danske bestsellere, som designmæssigt er ændret, som der kan komme mere luft ind til maskineriet – for igen at holde CO2 udledningen i ave.

Udvikling styres af byerne

Vi har set udviklingen før – det skete for lastbiler for første gang for flere år siden – og nu følger varebilerne efter, for der er ingen vej tilbage for dieselmotoren, når miljøreglerne igen og igen strammes af EU. Den seneste hedder Euro 6 D Temp.

Bilfabrikkerne sidder med en kæmpe stab af ingeniører og prøver af regne ud, hvad politikerne kræver næste gang – for mange er allerede mere end én gang blevet taget på sengen af nye krav.

”Men det er ikke EU, der sætter dagsordenen i Europa – det er de store byer, som allerede nu har sat dato på, hvornår det er slut med at køre en dieselbil ind i bykernen,” fortalte Senior Vice President for varebiler i Renault-Nissan Alliancen, Denis Le Vot, ved et møde med den internationale Van of the Year jury.

Spiller på alle heste

For en producent som Renault er nødt til at spille på alle heste – de ved, at diesel kommer til at være vigtig for regional-transport med varebiler – men også at elbiler på kort sigt kommer til at tage over, når det gælder bykørsel – og på den lange bane måske noget helt andet – så som brint.

Derfor er den nye Master også parat i eludgave. VOTY.dk prøvede den nuværende Master i eludgave (Z.E. for Zero Emission) for over et år siden, men siden er der kun produceret 500 enheder. Kunderne har ikke været parat – men det er politikerne så ved at lave om på.

Renault-Nissan er langt

Renault har allerede meldt ud, at alle deres køretøjet vil kunne fås i el-udgave indenfor tre år. Renault-Nissan alliancen er nu også den producent, der har længst på banen med el-varebiler så som Kangoo fra Renault og e-NV 200 fra Nissan.

Tilbage til de nye varebiler, som nu har fået streger, der passer til miljøet – men samtidig var det bilerne frækkere design, som designchef Laurent Van den Acker helst ville tale om. For Master har fået en stejl og høj front, som Acker sammenlignede med en amerikansk truck.

Når tegnebogen er fremme

Selvfølgelig med LED lygter og LED signatur kørelys. Men når man alligevel har den store tegnebog fremme til miljøet, kan man jo lige så godt bruge et par euro mere og udvikle et helt nyt interiør med den obligatoriske store touchscreen.

Dertil masser af aflæggeplads – inklusiv en udtræksskuffe i instrumentpanelet, så chaufføren kan sidde på passagersædet og indtage sin frokost. Til gengæld er der så ikke plads til en passager-airbag, men ifølge Renault kører de fleste af Europas Master-chauffører alene.

Nye 2-liter motorer til Trafic

Det er ikke tilfældet med den mindre Trafic – så her er der automatisk passager-airbag. I hvert fald herhjemme.

I øvrigt er Trafic meget lidt ændret kosmetisk – med LED lys og stort kølegrill – med teknisk er der sket mest – med helt nye 2-liter dieselmotorer i stedet for de nuværende 1,6 liters motorer.

Så hver de fleste producenter går ned i størrelse i motorer, så går Renault op – i hvert fald når det gælder varebiler.

180 hk i ny Master

For Master handler det om opdaterede og mere miljørigtige motorer – bl.a. har den største maskine fået 180 hk i stedet for 170 hk. Noget, som man ifølge PR-chef Søren Ignaz, Renault Danmark, forventer sig meget af herhjemme.

Varekassen i begge varebiler er identisk med de nuværende udgaver, og designet bag førerhuset er der heller ikke sker det store med – Master har dog fået fire håndtag til at lette adgangen til varekassen – plus et rear view kamera til bedre udsyn bagude.

Højere sikkerhedsniveau

I det hele taget er bilerne opgraderede sikkerhedsmæssigt – bl.a. med linjevogter, sidevinds-assistent, Blind Spot informationssystem, der fortæller om trafik i de blinde vinkler – Rear View Assist (som nævnt) samt parkeringsadvarsel og Trailer Swing Assist.

Nødbremsesystem er en option fra fabrikken, men Søren Ignaz fortæller, at Renault Danmark endnu ikke har lagt sig fast på, hvilket udstyr, der bliver standard i Danmark. Priserne ligger heller ikke fast endnu.

For konkurrencens skyld

Laurens van den Acker fortalte i øvrigt VOTY.dk, at fabrikkens økonomiafdeling nok helst så, at varebilerne forblev uændrede i design.

Men her er der jo noget, der hedder konkurrence med andre stærke mærker – som kræver lidt opdatering en gang imellem.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk