Nu kommer den nye Renault Master til Danmark. Bilen blev introduceret på Birmingham Commercial Vehicle Show i slutningen af april – og har premiere hos Renault Truck forhandlere i uge 24. Bilen kan leveres til efteråret.
Master kan fås fra 2,8- til 4,5 t – som kassevogn, enkelt chassis, kombi, bus, med mandskabskabine og platforms-chassis.
Den tilsvarende bilmodel vil også kunne fås hos Renaults personbilsforhandlere, men hos Renault Trucks skal Master danne parløb med Renaults nye lette lastbil distributionsbil D-Line, mens Renaults personbilsforhandlere har den mindre Trafic til at supplere Master.
Her kan vi så nævne, at Renault Masters søstermodel Opel Movano sælges gennem Opel forhandlere sammen med Trafic’s søstemodel Opel Vivaro.
2,3 biturbo-motorer
Tilbage til Master kan vi fortælle, at der foruden designændringerne også er ny teknik i form af en 2,3 biturbo-motor på 135 og 165 hk. Dertil ECO-mode for bedre økonomi, som aktiveres ved tryk på en knap. Biturbomotorens fordel er bl.a., at man kan få fordel af de to turboladere ved både høje og lave omdrejninger.
Det giver optimal trækkraft ved alle omdrejninger – og dermed bedre komfort. Kører man roligt, betyder det sammen med bilens stop/start-system op til 10 pct. bedre brændstoføkonomi.
Sikkerhedssystemer
Sikkerhedsmæssigt har Renault Master fortsat esc stabilitetskontrol (ESP) som standard, som også omfatter Hill Start Assist (hjælp til at starte på en bakke) samt Emergency Break Assist (hjælp til nødbremsning), Extended Grip (hjælp til bedre vejgreb samt Trailer Swing Assist (hjælp til trailerstabilitet). På visse modeller kan man også få dæktrykovervågningssystem, og den nye Master kan fås med et spejl på passagersolskærmen, der minimerer den blinde vinkel.
”Med den nye Renault Master samt Renault Trucks D-Line er distributionsserien fra Renault Trucks et oplagt valg til alle former for distributionskørsel – og med Renault Trucks’ services såsom Start & Drive vedligeholdelseskontrakter, finansierings- og forsikringsløsninger og ikke mindst vores 24/7 service, der med integreringen i Volvo Group Trucks giver et meget større servicenetværk i Danmark, vil den nye Renault Master ligesom vores øvrige produktprogram få en stærk position på markedet,” siger Johan Selven, Nordic Director Commercial Trucks Renault,