En ny Renault T-serie er netop leveret til en vognmand i Nordjylland.
Det er Jørn Sand Poulsen fra SP Bitum ApS i Brovst, der lige har fået leveret en ny
Renault T520 High Sleeper Cab 4×2 sættevognstrækker.
Renault T-serien bygges jo i Frankrig, men da Volvo Trucks og Renault Trucks er i familie med hinanden, er drivlinen i den franske- og svenske lastbil ligeledes i familie med hinanden.
Voty.dk har prøvekørt den franske lastbil flere gange – og vi har kun lovord overfor bilens køreegenskaber og finish – inde og ude.
Masser af udstyr
Lastvognen til Brovst er leveret med 520 hk i den 13 liters motor med et moment på 2.550 Nm. Dertil kommer Optibrake+ motorbremse, Optidriver automatgearkasse,
luftaffjedret foraksel, aksellast indikator og xenon lygter med lygtevasker.
Lastvognen er en High Sleeper Cab med fladt gulv, luftaffjedret førerkabine, spoilersæt,
udvendig solskærm, sideskørter, luftaffjedret komfort førerstol, to køjer, læderpakke og
radio med cd/mp3 og bluetooth. Bilen er lakeret i Renault-blå Lemania metalfarve.
Masser af lys
Volvo Truck Center i Viborg har stået for opbygning og klargøring med fuld glat dørk bag
førerhus, lygtebøjle fra Lightfix med fjernlygter og rotorblink, Lightfix side-liner under
sideskørter, Lightfix front-liner, arbejdslygter, on-spot snekæder og bak- og højresvingskamera.
Bilen er leveret af Jens Madsen fra Renault Trucks Danmark.