Tyveri af varebiler er i kraftig stigning i Europa – og i dag er risikoen op til 10 gange højere end for personbiler.
Derfor lancerer Iveco nu en ny digital service, Stolen Vehicle Assistance, der skal hjælpe virksomheder med hurtigt at reagere og øge chancen for at få stjålne køretøjer tilbage.
Den nye aktivitet er allerede testet i Spanien med et godt resultat.
Kunstig intelligens
Løsningen kombinerer fabriksmonteret connectivity (opkoblingssystem), AI-baseret dataanalyse og et døgnbemandet sikkerhedscenter, som kan samarbejde direkte med myndigheder om at finde køretøjet igen.
Erfaringer fra lignende løsninger viser, at det kan øge genfindingsraten til op mod 90 pct.
For virksomheder, der er afhængige af deres varebiler i den daglige drift, kan et tyveri have store konsekvenser – både økonomisk og operationelt.
Derfor er hurtig reaktion afgørende.
Køretøjer forsvinder
I mange europæiske lande er tyveri af varebiler er blevet attraktive mål for organiserede kriminelle netværk, som ofte stjæler køretøjer ved hjælp af avancerede metoder og hurtigt bringer dem ud af landet eller videresælger dem på sekundære markeder.
Ifølge branchedata er risikoen for tyveri af lette erhvervskøretøjer i dag op til ti gange højere end for personbiler, og i udlejningssegmentet er risikoen endnu større.
Løsningen med Stolen Vehicle Assistance er integreret i køretøjets fabriksmonterede opkoblingssystem og i Ivecos digitale platform ”IVECO ON,” hvor avanceret sporing og dataanalyse kombineres med et døgnbemandet sikkerhedscenter.
Sikkerhedscenter
“Med Stolen Vehicle Assistance hjælper vi vores kunder med at reagere hurtigt i tilfælde af tyveri og øger chancen for at få køretøjet tilbage så hurtigt som muligt,” udtaler Alberto Buttiglieri, Product Manager for Safety and Security Services hos Iveco.
I Stolen Vehicle Assistance kombineres opkobling fra fabrikken, AI-baseret analyse og et døgnbemandet sikkerhedscenter.
Konkret handling
Dermed kan man omsætte alarmer til konkrete handlinger.
Systemet bygger videre på den opkobling, der allerede findes i Ivecos modelprogram.
Ved hjælp af avanceret dataanalyse og digitale sikkerhedsfunktioner kan løsningen registrere mistænkelig aktivitet og hurtigt igangsætte en proces for at finde køretøjet, hvis et tyveri bekræftes.
Targe Telematics
En central del af løsningen er det døgnbetjente Security Center, som drives i samarbejde med telematikvirksomheden Targa Telematics.
”Når en alarm bliver verificeret, kan sikkerhedscenteret koordinere med relevante myndigheder, overvåge køretøjets position og understøtte processen med at finde køretøjet igen,” er meldingen fra Targa Telematics.
Erfaringer fra lignende løsninger viser, at det kan øge sandsynligheden for at få et stjålet køretøj tilbage til op mod 90 procent.
Reagere hurtigt
“Ved at kombinere avanceret dataanalyse med mange års erfaring inden for køretøjssikkerhed kan vi hjælpe flådeoperatører med at reagere hurtigt og effektivt i kritiske situationer,” siger Alberto Falcione, Vice President Sales hos Targa Telematics.
Servicen er allerede testet i Spanien og bliver nu rullet ud i resten af Europa.
”Med Stolen Vehicle Assistance udvider Iveco sit digitale serviceunivers – og styrker fokus på løsninger, der kan hjælpe virksomheder med at holde deres flåde i drift,” fortæller Alberto Buttiglieri.
–
Faktaboks Stolen Vehicle Assistance:
Løsningen kombinerer flere teknologier, der hjælper med at opdage og håndtere tyveri.
– Kunstig intelligens analyserer køretøjsdata og kan identificere unormale bevægelser
– Geofencing gør det muligt at oprette virtuelle geografiske zoner for køretøjer
– Automatiske alarmer ved mistænkelig aktivitet
– Sporing via ”IVECO ON” og Easy Daily App gør det muligt at følge køretøjer i den daglige drift og få et samlet overblik over flåden
– 24/7 Security Center, der samarbejder med myndigheder om at finde køretøjet igen

