På Kloakmessen 2026 i Fredericia i denne weekend udstiller Iveco deres robuste Daily-udgave, der er særligt egnet til udfordrende opgaver indenfor kloak og forsyning.
Entreprenører og håndværkere kan se Daily konfigureret til forskellige formål – herunder opbygninger og løsninger, der er målrettet daglig drift i krævende arbejdsmiljøer.
Der er fokus er på løsninger, der kan holde til hverdagen i kloak- og forsyningsbranchen, som bl.a. arbejder med slamsugere, spuleudstyr eller andet tungt grej.
Chassis i stål
Med et reelt lastbilchassis i stål, 3,5 ton træk og stort netværk af dedikerede B2B-forhandler og 24/7 service er fokus rettet mod oppetid og driftssikkerhed.
Konstruktionen gør bilen velegnet til specialopbygninger samt kørsel med tungt materiel.
Samtidig kan Daily trække op til 3,5 ton på krogen. Mange entreprenører anvender som oftest trailer.
Et stærkt bud
Ifølge salgschef hos Hedin Nordic Truck, Jeppe Heidemann, er det netop den type opgaver, som Iveco Daily er udviklet til – og ikke mindst kendt for i markedet.
“Mange af de opgaver, man møder i kloak- og forsyningsarbejde, trækker store veksler på køretøjet. Det handler ikke kun om motorkraft, men om stabilitet, holdbarhed og muligheden for at tilpasse bilen til meget specifikke opgaver. Her er Iveco Daily et stærkt bud,” siger Jeppe Heidemann.
Driftssikkerhed
“Iveco arbejder udelukkende med et 100 pct. B2B-orienteret forhandlernetværk, hvor fokus er på erhvervskunder og deres konkrete behov,” siger Jeppe Heidemann, salgschef hos Iveco i Danmark.
Samtidig tilbydes 24/7 service, så hjælp er tilgængelig, også når driftsstop opstår uden for normal åbningstid.
“Når bilen er et arbejdsredskab, kan stilstand hurtigt blive dyr. Derfor betyder det meget for vores kunder, at de både har adgang til service døgnet rundt. Det giver tryghed i en hverdag, hvor opgaverne ikke altid følger normal arbejdstid,” siger Jeppe Heidemann.
