Øl-producenten Anheuser-Busch gennemførte i samarbejde med Nikola Motor Co. og BYD Motors forleden den første øltransport med både brint- og el-lastbiler.

Europæisk interesse

Det var den første øl-distribution af Budweiser Light øl i USA, som blev gennemført med brint- og el-lastbiler. Det foregik i bryggeriet Anheuser-Busch’s hjemby St.Louis.

USA er måske langt væk, men det er interessant fordi transporten skete med den nye brint-lastbil fra Nikola lastbil, som nu er gået sammen med Iveco om elektriske lastbiler i Europa.

BYD med til opgaven

Foruden Nikola blev en del af transporten foretaget med en el-lastbil af den kinesiske producent BYD, som har haft deres elbusser til test i Danmark.

Nikola fragtede øllet fra bryggeriet til et engros-lager, og BYD klarede resten af vejen til St. Louis Blues’ hjemsted, Enterprice Center.

Bestilte 800 brint-trækkere

I fjor bestilte som led i deres miljøplan 2025 bryggeriet 800 brint-trækkere fra Nikola, så distributionen bliver helt emissionsfri.Det vil nedskære deres CO2 emissioner over hele firmaets værdikæde med 25 pct.

Øltransporten er et eksempel på, at virksomheder kan skifte fra diesel- til brint-lastbiler,” sagde Trevor Milton, CEO hos Nikola.

Solcelle-ladestandere

Samtidig med den første miljørigtige øltransport med Budweiser øl, har bryggeriet indgået en aftale med BYD om distribution af øl i Californien – med 21 elektriske BYD lastbiler.

Dertil solcelle ladestandere på ca. 959 kW. Det hele bliver implementeret i år på de store amerikanske klasse otte lastbiler.