Renault Trucks Danmark har med Renault Master vundet et udbud til Tønder Kommunes hjælpemiddeldepot.

Kommunen har valgt  to nye Renault Master på 165 hk samt tre Renault Master på 135 hk, som skal benyttes i hjælpemiddel-depotet. Her står man for reparation og vedligeholdelse af kørestole, senge, el-scootere med mere.

Det er netop de nye 2,3-dobbelt turbo motorer, som er spændende – ikke mindst for den forbedrede brændstoføkonomi – og muligheden for trailervægt på 3,5 tons i visse udgaver.

Ikke kun et facelift
Det er nemlig ikke kun med et facelift, som Renault nu har ændret deres Master-serie – ud over de nye motorer er der nye sikkerhedssystemer som trailer-assistent og bakke-assistent er en del af nyhederne.

Udvendigt er der kun sket kosmetiske ændringer med større Renault-logi i grill’en – men ellers er meget nyt.

De nye motorer i Master programmet yder 110-, 125-, 135- og 165 hk, hvor de to største har biturbo-teknik – og der er tale om biler med totalvægt mellem 2,8- og 4,5 tons. Serviceintervallerne er nu på 40.000 km.

Esc stabilitetssystem
På sikkerhedssiden har den nye Master fået trailer-assistent og esc-stabilitetssystem i seneste generation. Kører man på løst underlag eller på sne, har bilen udvidet antispin system kaldet ”Extended Grip.”

Bilerne til Tønder Kommune er opbygget i henhold til de krav, som blev stillet i kravspecifikationen og er blandt andet udstyret med fartpilot, kørecomputer, parkeringssensor, aircondition, vægtjusterbart førersæde samt tågelygter.

Søren Duedal Jensen fra Renault Trucks Danmark har stået for leveringen og Skifter Lastbil i Padborg har klargjort bilerne.

Leave A Reply