Årets varebil i Europa 2002, Renault Trafic, kommer i efteråret i en helt ny udgave – om end formen stærkt minder om forgængeren.
Renault Trafic – og med den Opels Vivaro og Nissans Primastar – bliver senere i år lanceret i helt nye udgaver.
Endnu er der kun tale om stregtegninger – men der er helt klart tale om biler, der skal differentiere sig mere fra hinanden.
Mange ligheder fra bilen i dag
Ser man på stregerne, kan man fornemme, at formen er meget lig den nuværende – især med ”bulen” over førerkabinen. Men ifølge Renault er der tale om en helt ny bil med helt ny teknik.
1,6 millioner Renault-biler er der blevet bygget på den franske fabrik.
Renault har været Europas bedst sælgende varebilproducent siden 1998 – og med den nye Trafic viser man skarpere design, som følger fabrikkens DNA – plus nye motorer. Fabrikken snakker om at motorerne er udviklet med fokus på Formel 1 teknologi – men det er måske lidt overdrevet.