Af Finn Bruun

Rederiet Norden vil nu koncentrere sig om de succesrige tørlastskibe i mindre størrelse.

Planen er at satse på størrelserne i handy- og panamax segmentet og skille sig af med de større skibe.

”Vi stræber efter at være stærkere inden for områder, hvor vi allerede har en solid position,” siger adm. direktør Jan Rindbo, Norden.

Ialt 250 skibe
I dag har Norden en flåde på cirka 250 skibe, hvoraf tørlastdelen rummer tre skibe i capesize-segmentet og 14 skibe i post-panamax-segmentet.

Derimod har Norden 24 skibe i panamax-segmentet, og 48 i supramax-segmentet. Når det gælder handysize, er der 40 skibe på rederiets flådeliste. 

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk